23948sdkhjf

Hvidovre Hospital holder på vandet

Grøfter, græs og rækker af små piletræer. Hospitalets nye parkeringsplads er grønnere, end man skulle tro – specielt når det regner.
De ’grønne’ idéer og projekter trives i hospitalets byggeafdeling for tiden. Her indarbejder arkitekter og ingeniører solceller, vindmøller, biogas, alternativ afkøling og andre bæredygtige elementer i projekter overalt på hospitalet, og den nye parkeringsplads er ingen undtagelse.

- Forsinkelse er en god ide – for en gangs skyld ”Det ’grønne’ ved parkeringspladsen er den måde, vi har planlagt at komme af med det meget regnvand, som ind i mellem rammer parkeringspladsen. Vi valgt at holde lidt på vandet og lede det uden om de sædvanlige rørsystemer, for at undgå at belaste de offentlige kloakker, fortæller projektdirektør Finn Bloch.

Bloch fra hospitalets byggeafdeling.
Ideen er, at regnvandet ’forsinkes’ ved at blive ledt i grøfter og bassiner, der kan rumme ret store mængder vand, som måske ellers ville være med til at overbelaste Vestegnens kloaksystem. Fra forsinkelsesbassinerne forsvinder vandet langsomt ved nedsivning og fordampning.

Omkring parkeringspladserne og i grøfterne er der også plantet en bestemt slags græs og piletræer. Begge planter har en evne til at optage meget vand og dermed bidrage til forsinkelsen. Derudover fungerer planterne også som et naturligt renseanlæg. Specielt piletræerne er gode til at rense det vand, de optager for skadelige stoffer.

Fyrre års forsinkelse
Hospitalet har arbejdet med forsinkelses-taktik mod regnvand siden opførelsen i halvfjerdserne. Det meste af den 70.000 kvadratmeter store ambulatorieetage er nemlig dækket af grønne haver, som – udover at være flotte at se på – forsinker store mængder regnvand på samme måde, som systemet på parkeringspladsen kommer til at gøre det.

- I dag er grønne tage et meget brugt element i opførelsen af større byggerier med en bæredygtig profil. Men på Hvidovre Hospital er det altså lidt en gammel nyhed, siger Finn Bloch.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157