23948sdkhjf

SDU-byggeri står færdigt

C.F. Møller har tegnet 21.000 kvadratmeter for Det Tekniske Fakultet.
Et markant nyt byggeri på Syddansk Universitets campus i Odense på en gang tilpasser sig og skiller sig ud med en unik facade og innovative rammer for banebrydende forskning.

Det Tekniske Fakultet, TEK, er en del af Syddansk Universitet Danmark (SDU) i Odense, og udgør fire institutters fælles ramme om et aktivt og dynamisk forsknings- og uddannelsesmiljø.

Den nye TEK bygning tilpasser sig den eksisterende campus af arkitekterne Krohn & Hartvig Rasmussen. Bygningen er indhyllet i en ydre skærm, som er lavet af præfabrikerede paneler af hvid CRC beton med cirkulære åbninger og bagvedliggende solafskærmning og naturlig ventilation.

Tekniske løsninger på samfundets udfordringer
De fire institutter, der deler bygningen, udfører forskning i verdensklasse inden for forskellige områder, såsom materiale- og konstruktionsteknologi, nano-optik, miljøvidenskab og robotteknologi. Derfor kommer bygningen til at huse flere spektakulære stykker udstyr såsom et af Danmarks største destillationsanlæg, vibrations-frie og klimastyrede laseroptik-laboratorier og et særlig ultrastærkt betongulv, hvor man kan teste betons styrke og bæreevne meget præcist ved forskellige belastninger.

Det 21.000 kvadratmeter store kompleks er designet af C.F. Møller i samarbejde med Schønherr Landskab og ingeniørfirmaet MOE for Bygningsstyrelsen og Syddansk Universitet. Den officielle indvielse finder sted til starten af semesteret i september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172