23948sdkhjf

Danske virksomheder udvikler Sverige

Sverige er blevet en vigtig brik i danske ingeniør-, rådgivnings- og byggevirksomheders omsætning. Det viser en ny opgørelse over eksporten til nabolandet.
Når danskerne tager på ferie i Sverige og kører igennem en tunnel, henover en bro eller bare kører på vejene, så er der god sandsynlighed for, at det er en dansk virksomhed, der har stået for byggeriet eller for at rulle asfalten ud.

Danske virksomheder byggede sidste år infrastrukturprojekter i nabolandet Sverige for 3,4 mia. kr. Det svarer til cirka 19 procent af hele den samlede udenlandske omsætning for henholdsvis danske rådgivende ingeniørvirksomheder, danske arkitektvirksomheder og danske bygge- og anlægsvirksomheder. Det viser en ny opgørelse fra FRI, Danske ARK og Dansk Byggeri.

- Man kan kort og godt sige, at der er fart på danske virksomheder, der laver infrastruktur i Sverige. Vores naboland er blevet et stort marked for danske virksomheder. Fremtiden ligger i Sverige, og tallene viser tydeligt, at der allerede er en del danske virksomheder, der har fået foden indenfor på det svenske marked, siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Og det er ikke kun asfalt, som danske virksomheder ruller ud. For eksempel bygger de tre danske virksomheder Cowi, Aarsleff og C.F. Møller den nye havn i Stockholm.

- Så når danskerne kører på ferie i Sverige, kan de jo samtidig benytte muligheden for at se på alle de ting, som danske virksomheder har skabt. Havnen i Stockholm er et eksempel på, hvad danskerne kan, når de arbejder sammen i udlandet. Vores lille land har nemlig alle kompetencerne inden for byggeri – vi kan alt fra at tegne til planlægningen og udførelsen frem til sidste mursten er lagt, siger international chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094