23948sdkhjf

Nyt udstillingsvindue for nordjyske badeværelser

Ny badebutik i det sydlige Aalborg skal samle de nordjyske vvs-installatører.
Snart vil over hundrede nordjyske vvs-installatører koble sig på en fælles udstilling af løsninger til badeværelset. Det arbejder seks vvs-installatører og ejeren af forretningen Badeksperten på Hobrovej 78 i Aalborg Søren Michael Dybdal Hansen, i hvert fald på.

Til september åbner de syv butikken Nordjysk Bad & Ide Center på Stenbukken 3B i City Syd. Lige ved siden af DesignaAalborg.

- Ingen i Nordjylland har en badudstilling af de dimissioner, vi stiller op, og vi håber, at over halvdelen af de 217 vvs-installatører i Nordjylland går med som pluspartnere, siger medejer af Agesen VVS i Fjerritslev Hans Bak Koldsgaard.

Han forventer, at målet er realistisk.

- Vi har lavet en undersøgelse og fået overvejende positiv interesse fra samtlige installatører, vi har haft kontakt til.

Tanken er, at pluspartnerne kan henvise inspirationshungrende kunder til det kommende center. Her kan kunderne også blive henvist til håndværkere.

- Alle kan gå hjem og købe et toilet i Jem & Fix. Men ikke mange kan lave en total løsning, fordi der er så mange regler og krav til badeværelser, pointerer Hans Bak Koldsgaard.

Nordjysk Bad & Ide Center kommer til at udfylde et hul efter at Bad og Design på Håndværkervej i Aalborg lukkede i november sidste år.

De syv stiftere af det nye center er:

• Agesen VVS
• Gug VVS Teknik
• Gjøl VVS & Swartz Eftf.
• Vokslev VVS
• Nibe/Øster Hornum VVS
• Klokkerholm Smedje & VVS
• Badeeksperten i Aalborg.

Sidstnævnte forretning lukker, når det nye center åbner, da indehaver af Badeksperten Søren Michael Dybdal Hansen skal være bestyrer af det nye center.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126