23948sdkhjf

Vejle henter ny stadsarkitekt hos Årstiderne

Lisbet Wolters afløser 1. september Henrik Stjernholm.
Det er en figur med mange års ledererfaring fra Årstiderne Arkitekter, som skal tegne den fysiske fremtid for Vejle, når Lisbeth Wolters tiltræder 1. september.

Michael Sloth, teknik - & miljødirektør, Vejle Kommune:

- Hun har indgående kendskab til projekter fra både den offentlige og den private sektor, hvilket vil styrke det offentlige private samarbejde, siger Michael Sloth, der er teknik - & miljødirektør i Vejle Kommune.

Ifølge ham skal ansættelsen signalere vigtigheden af at have et fortsat højt arkitektonisk niveau i kommunen og at arkitekturen er medspiller i udvikling af by og land. Lisbeth Wolters er blot den anden stadsarkitekt i kommuens historie, da forgængeren Henrik Stjernholm var den første, der bar titlen.

Lisbet Wolters ser frem til arbejdet:

- Jeg synes, der er mange spændende muligheder i Vejle og ser frem til at arbejde med arkitekturen som bidrag til kommunens positive vækstudvikling. Jeg glæder mig samtidig til at bringe min viden og min faglighed i spil i en ny sammenhæng.

Vejles nye stadsarkitekt Lisbet Wolters blev uddannet arkitekt MAA fra Arkitektskolen i Aarhus i 1997. Hun er 47 år og bor selv i Vejle Kommune - i oplandsbyen Jelling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096