23948sdkhjf

Grønt lys til A&O-opkøb

Brødrene A & O Johansens overtagelse af Billig VVS er godkendt af konkurrencemyndighederne.
Brødrene A & O Johansen A/S har dags dato gennemført købet af Billig VVS ApS, idet betingelserne for købet er opfyldt med modtagelsen af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Det oplyser selskabet i en meddelelse til Fondsbørsen.

Billig VVS fortsætter som selvstændigt datterselskab i A&O-koncernen med fokus på salg til private og mindre erhvervskunder, mens A&O’s fokus fastholdes på det professionelle marked.

Peter Krøjgaard, der hidtil har været kommerciel direktør for Billig VVS, forfremmes til administrerende direktør. Preben Damgaard Nielsen bliver formand for bestyrelsen i Billig VVS, og derudover indtræder selskabets nuværende administrerende direktør, Jesper Bunde-Pedersen, i bestyrelsen sammen med Niels A. Johansen (CEO i AO), Henrik T. Krabbe (CFO i AO) og Jens Johansen.

Billig VVS ApS havde i 2014 en omsætning på 203,1 mio. kr. og et resultat før skat på 16,7 mio. kr. Handlen er baseret på en ’enterprise value’ på 240 mio. kr., hvilket betyder, at den samlede købesum udgør 256,6 mio. kr. Heraf vil 40 mio. kr. dog afhænge af Billig VVS’ resultat for 2015.

A&O har i forbindelse med købet opjusteret sine resultatforventninger for 2015 fra 100 til 115 mio. kr. før skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093