23948sdkhjf

Herning finder 145 byggemillioner til børn og idræt

Store investeringer til institutionsbyggeri, da byrådet indgik budgetforlig.
Herning Kommune investerer i de kommende to år i fire børnehaver. Ud over den modernisering, der i forvejen er budgetlagt i en daginstitution i Skarrild i den sydlige del af kommunen, afsættes 65 mio. kroner til at bygge tre nye daginstitutioner i Kibæk, Vildbjerg og i selve Herning.

Det skriver Byens Ejendom, nyhedsmedie for Videnscenter for Byudvikling.

Derudover rummer budgetforliget en aftale om, at der over de næste fire år afsættes 80 mio. kroner til en opgradering af idrætscentret i Holing. Det betyder blandt andet, at ishockeyholdet Herning Blue Fox får moderniseret sin hjemmebane. Samtidig skal der bygges en ny opvisningshal til blandt andet håndbold, da HC Midtjylland mister sin hidtidige hjemmebane, "Den Runde Hal" eller Hal B, som forsvinder, når oplevelsescentret MCH TimeWorld skal realiseres.

- Budgetforliget viser, at vi stadig er på forkant med økonomien i Herning Kommune. I budgetforliget realiserer vi derfor nogle af de ting, vi fra starten af byrådsperioden har været enige om, at der skulle findes penge til, siger Hernings borgmester Lars Krarup.

Han påpeger, at kommunen i foråret 2015 var igennem en sparerunde, som har gjort det muligt at finde pengene. Samtidig glæder han sig over, at samtlige 8 partier i byrådet med i alt 31 medlemmer igen i år er nået til enighed om en aftale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158