23948sdkhjf

Betonelement styrtede under Aalborg-byggeri

Et betonelement styrtede tirsdag ned fra et igangværende byggeri på Eternigrunden i Aalborg.
Omkring middag styrtede et stort betonelement ned fra anden sal ved et byggeri på den såkaldte eternitgrund i Aalborg, hvor en gammel eternitfabrik er under forvandling til bydel.

Betonelementet var ved at blive fastgjort på bygningen, da det pludseligt faldt ned og ramte en varebil. Heldigvis kom ingen personer til skade.

- Jeg hørte mændene råbe, og da jeg så ud af vinduet, kunne jeg se, at det store element faldt ned, siger Burcu Tekir, der arbejder i kontorbygningen ved siden af byggeriet.

Hun og en kollega var de eneste to på kontoret, der ikke var gået til frokost, og derfor så de ulykken ud af deres vinduer.

Ikke overblik endnu

- Jeg blev bange, for jeg havde set, at der var mange, der arbejdede der, hvor betonelementet ramte, siger Burcu Tekir.

Administrerende direktør i HP Byg, Henrik Petersen har endnu ikke overblik over, hvad der har forårsaget ulykken.

- Vi har kontaktet arbejdstilsynet og leverandørerne af betonelementet, og så har vi lavet en task force, der skal finde ud af, hvad problemet var, siger han.

Desuden er der hidkaldt psykologhjælp til de håndværkere, der arbejdede på byggepladsen.

Det vides ikke endnu, hvornår arbejdet kan fortsætte, men direktøren fastslår, at byggeriet bliver afleveret til tiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079