23948sdkhjf

Råhuset klar på Amagers nye universitetsbygning

LM Byg har afsluttet montagen af mere end 6000 betonelementer på Københavns Universitet Amager.
Byggeriet af den nye Amager Campus til Københavns Universitet – et bygningskompleks med 46.500 kvadratmeter, der skal stå klar til indvielse i starten af 2017 – skrider hastigt frem, og efter at have monteret mere end 6000 betonelementer på KUA3 gør LM Byg 16 måneder efter byggestart nu klar til at afslutte råhusentreprisen på det store byggeri.

- Det er altid spændende at være med på de store byggesager, og vi er stolte over at være med på byggeriet af KUA3, hvor vi har monteret det sidste element og er klar til aflevering af råhusentreprisen, der har omfattet både nybyggeri, ombygning og forstærkning af de eksisterende konstruktioner, konstaterer Carsten Mindegaard adm. direktør og ejer af LM Byg.

Projektchef Jesper Brorson nævner, at LM Byg A/S over de sidste 16 måneder som råhusentreprenør på KUA 3 har stået for jord- og kloakopgaver, grundvandssænkning og etablering af jordankre, in-situ-støbte betonkonstruktioner, stål og tagarbejder samt montage af betonelementer og trapper.

Som led i arbejdet på KUA3 har man bortkørt næsten 40.000 ton jord og stabiliseret grunden med godt 25.000 ton grus og anlagt næsten 5000 meter kloak og in-situ-støbt godt 5000 kubikmeter beton med 850.000 kg armering og monteret næsten 6.500 betonelementer.

Byggeriet, der blandt andet skal huse Det Juridiske Fakultet, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Symbion, skal stå klar i foråret 2017 og er udviklet for BNS/bygningsstyrelsen af Arkitema Architects og EKJ Rådgivende Ingeniører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079