23948sdkhjf

2007 godt år for Lindab

Lindab-koncernens danske selskab fik et rigtig godt 2007. Både omsætning og resultat øgedes. Nu skifter koncernen fokus for at imødegå den kommende lavkonjunktur.
Lindab, der fremstiller produkter i tyndpladstål og systemløsninger inden for ventilation og byggekomponenter, øgede i 2007 omsætningen med 116 mio. kr. Samtidig steg resultatet før finansielle poster med over 10 mio. kr.

Direktør Dan Stjernegaard er yderst tilfreds med resultatet. Samtidig kan han glæde sig over, at virksomheden har nået de mål, man satte for 2007. Det er især forretningsområdet for byggekomponenter Lindab Profile, der har haft vind i sejlene.

Men selvom virksomheden kører på skinner, sadler man nu en smule om.

– Vi er i gang med at forberede os på den lavkonjunktur, vi står foran. Det betyder, at virksomheden skal indstille sig på forandringer. Især tror vi på, at de mange milliarder, regeringen har afsat til forbedringer af offentlige institutioner vil komme til udbetaling, når byggeriet afmattes. I den situation skifter vi fokus til ventilation, hvor mange børnehaver og skoler har store mangler, siger Dan Stjernegaard til avisen.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094