23948sdkhjf

Tre bud på helhedsplan for ’folkemødebyen’

Tværfaglige teams er klar til at præsentere resultatet af et halvt års planlægningsarbejde.
Mandag den 9. november klokken 16 offentliggøres tre forslag til helhedsplaner for Folkemødet og Allinge. Det sker i Domen på Cirkuspladsen.

Tre tværfaglige teams under ledelse af Jaja, Mutopia og SLA har siden april 2015 arbejdet på hver sin bæredygtige helhedsplan for Allinge.

- De tre helhedsplaner indeholder hver især mange gode og konkrete ideer til, hvordan Allinge kan styrkes – både som helårsby, turistby og folkemødeby. Det bliver spændende at se, hvordan idéerne kan bruges videre i en samlet strategisk helhedsplan for byen, siger Karen Skou, projektchef i Realdania, der står bag projektet sammen med Bornholms Regionskommune.

De tre teams:
Jaja Architects i samarbejde med Schønherr, Boris Brorman Jensen og Jens Folmer Jepsen

Mutopia i samarbejde med Erik Brandt Dam Arkitekter, Center for Regional- og Turismeforskning og Lars Rasmussen

SLA i samarbejde med Blå Streg, Foreningen Roskilde Festival, Kvistgaard Consulting, Hird&Ko og Rikke Brandt Broegaard
Et godt udgangspunkt
Til offentliggørelsen vil de tre teams præsentere hvert sit forslag til helhedsplan, visioner og idéer. Fagdommerne vil bidrage med overordnende bemærkninger og anbefalinger til det videre arbejde. Efter offentliggørelsen bliver forslagene til helhedsplanerne udstillet. En evalueringsrapport, som er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af de tre forslag, offentliggøres også ved arrangementet den 9. november.

De tre forslag til helhedsplaner vil udgøre grundlaget for at udarbejde én samlet strategisk helhedsplan. Helhedsplanen skal bruges som styringsredskab for udvikling og investering i de fysiske rammer for Folkemødet og Allinge. I den proces vil Allinges borgere og andre interesserede også blive inddraget i arbejdet.

- Helhedsplanen giver os et rigtigt godt udgangspunkt for at udvikle Allinge og skabe nye rammer; både for borgerne, der bor der hele året, og for de mange gæster der elsker Allinge og Nordlandet, siger borgmester Winni Grosbøll fra Bornholms Regionskommune.

Udgangspunktet for arbejdet med helhedsplanen har taget afsæt i et behov for at nytænke Allinges landskab og byrum, infrastruktur og parkering, bygninger og overnatningsmuligheder, så de bedst muligt kan tilpasse sig de tre 'sæsoner' - helårsbyen, turistbyen og folkemødebyen - som naturligt stiller vidt forskellige krav til byens rammer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078