Arkitekttoniske perler får nyt liv i Carlsberg Byen
Tre arkitektfirmaer skal omdanne fredede Carlsberg-byggerier.
Af Rasmus Gregersen
Valget faldt på arkitektfirmaerne PLH Arkitekter, Rørbæk & Møller og Harlang Architechts, hvis idéoplæg vil supplere de erfaringer, der er skabt fra de midlertidige fritids- og kulturtilbud i bykvarteret.
- Vi har lagt vægt på at finde arkitekter, som har erfaring med at gøre fredede og bevaringsværdige bygninger til en integreret del af et bykvarter. De arkitektfirmaer, vi har valgt, har spændende bud på, hvem der kan få til huse i bygningerne, og hvordan man med respekt for historien skaber bygninger med liv. Vi ser meget frem til samarbejdet med arkitekterne, siger administrerende direktør Jens Nyhus fra Carlsberg Byen.
Halmlageret
Den 2.000 kvadratmeter store bygning, tegnet af arkitekt Tyge Hvass og grundlagt i 1949, husede oprindeligt en tappehal, der var så effektiv, at der kunne tappes 10.000 flasker i timen. I kølvandet på teknologiens fremkomst ændredes Halmlagerets formål, hvorfor det siden 1970’erne er blevet brugt som truckskole for bryggerarbejderne og halmdepot for Carlsbergs mange bryggerheste – deraf navnet. Bygningen er kendetegnet ved den karakteristiske arkitektur og den store 1. sal med højt til loftet, hvor lyset strømmer ind.
Det er arkitekt Jørgen Nyboe fra PLH Arkitekter, der giver bud på hvilken form for kultur, den kvadrattunge bygning skal indeholde. Jørgen er specialiseret inden for restaurering og renovering og har erfaring med samarbejde med kulturlivet og har blandt andet et indgående kendskab til galleriverden. PLH Arkitekter har blandt andet været engageret i Den Blå Planet og Kulturværftet i Helsingør.
- Da jeg så Halmlageret første gang, faldt jeg i svime over, at bygningens arkitektur var så interessant. Bygningen er oprindeligt bygget til produktion og efter sammenlægningen af KB og Carlsberg overgået til halmlager. Underetagen er forholdsvis lavloftet, men når man kommer op på 1. salen, åbner huset sig for en. Lyset strømmer ned fra shed-lyset i det hvælvede loft, og det giver fantastiske forhold for fx gallerier. Huset skal igennem en transformation, hvor man får noget værdifuldt med, som andre mennesker har skabt, men som samtidig giver rige muligheder for at tilføre nyt liv til bygningen. Det er et respektfuldt job, siger Jørgen Nyboe.
Kedelhuset
Kedelhuset, tegnet af Carl Harrild, er opført i 1925-1928 og blev anset som et af samtidens stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur. Kedelhusets formål var at erstatte fem decentrale kedelhuse og indeholdt oprindeligt store kedelblokke, der producerede damp til hele bryggeriet. Kedelhuset er på cirka 4.500 kvadratmeter, fordelt på to etager, med indgang i stuen og en stor højtloftet buehal på anden etage, der rummer store muligheder for fremtidig kreativ udnyttelse.
Det er arkitektfirmaet Rørbæk & Møller, der skal give bud op Kedelhusets fremtidige kulturelle indhold. De har stor erfaring med transformation, restaurering og vedligehold af bevaringsværdige og fredede bygninger og har blandt andet arbejdet med Bernstorffs Palæ og det tidligere Kommunehospital på Øster Farimagsgade.
- Kedelhuset er en fredet industribygning, som indvendigt har et stort, smukt og vidunderligt rum. Vi arbejder på at holde fast i husets dna, industrihistorien og ånden fra Carlsberg, samtidig med at vi gerne ser, at københavnerne kommer til at bruge bygningen. Vi har en intention om at åbne bygningen op mod omgivelser, så den kan være med til at skabe et sprudlende liv i byen. Hvordan vi så gør det i praksis, skal vi have en faglig dialog med blandt andet Kulturstyrelsen om, så vi på bedste bevis bevarer kulturarven, ånden og husets kulturhistoriske værdi, siger Anders Wesley Hansen, arkitekt og partner hos Rørbæk og Møller Arkitekter.
Maskincentralen
Maskincentralen blev opført fra 1923-1929 og havde til formål at samle bryggeriets kraftkilder under ét tag. Inden for bærer bygningen præg af unik arkitektur og er fx udstyret med store bærende granitsøjler, marmorgulve og et bladguldsbelagt galleri. Maskincentralen er på ca. 7.500 kvadratmeter, fordelt på flere etager, med den rigt udsmykkede maskinhal som bygningens ’hjerte’.
Det er Christoffer Harlang fra Christoffer Harlang Architechts, der har fået til opgave at give Maskincentralen et kulturelt ansigtsløft. Han arbejder til daglig som rådgiver for virksomheder og fonde og har siden 2008 været professor i kulturarv, transformation og restaurering ved Institut for Bygningskultur ved Kunstakademiets Arkitektskole.
- Lige nu står de her historiske og smukke bygninger tomme og tavse hen. Vores arbejde bliver at få en samtale i gang mellem de gamle huse og vor tid. Vi skal med andre ord sørge for at finde en funktion for Maskincentralen, der vækker den til live igen. En af de ideer, mit team udforsker, er muligheden for at bruge Maskincentralen som en kæmpestor udadvendt og kreativ kulturhal. Projektet afdækkes i samarbejde med nogle af landets førende kulturinstitutioner, siger Christoffer Harlang.
Kedelhuset, Maskincentralen og Halmlageret vil blive åbnet for offentligheden, efterhånden som de bliver ombygget til de nye, kulturelle formål.
