23948sdkhjf

FSB bygger 81 boliger i København

Københavns Kommune har givet grønt lys til nybyggeri på Nørrebro, som dermed kan sendes i udbud.
Det københavnske boligselskab, FSB, har gennem længere tid ønsket at opføre et byggeri med 81 ungdomsboliger i Dagmargade på Nørrebro.

Nu har Københavns Kommune godkendt byggeplanerne, som dermed er klar til at tage hul på udbudsprocessen.

Hos FSB forventer man at have aftalen på plads med en totalentreprenør allerede i januar. Herefter skal kommunen give den endelige godkendelse til at byggeriet kan gå i gang.

Går alt efter planen, stikkes spaden i jorden midt i 2016, og forventningen er, at FSB vil være klar til at tage imod de første beboere umiddelbart forud for studiestarten i 2017.

De 81 ungdomsboliger er tegnet af Kant Arkitekter og opføres på en grund, hvor der tidligere lå et plejehjem. Det var oprindeligt hensigten at ombygge plejehjemmet til ungdomsboliger, men det blev besluttet at rive bygningen ned, fordi det gav mulighed for flere og billigere boliger til unge.

Byggeriet har et budget på 94 millioner kroner og omfatter 48 et-rums boliger, 27 to-rums boliger og 6 et-rums handicapboliger – alle med eget bad og køkken. Hertil kommer en række fællesfaciliteter i form af studierum, tagterrasse og vaskeri. Boligerne får fransk altan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.72