23948sdkhjf

NCC skal bygge 123 boliger i Ørestad

To huse i op til 14 etager opføres i Ørestadens Nordre Fælledkvarter.
NCC Construction har indgået kontrakt om at bygge to huse i op til 14 etager og med i alt 123 ejerlejligheder i størrelsen 76 til 126 kvadratmeter.

Byggeriet, der er døbt ”Fælledudsigten”, får et areal på 11.850 kvadratmeter og opføres i totalentreprise over to etaper. Boligerne bliver opført i lavenergiklasse A2015.

NCC går i gang på byggepladsen allerede i december og forventer at aflevere første etape i vinteren 2016 og. Anden etape følger i sommeren 2017.

Digital platform giver et bedre byggeri
Byggerierne bliver markante huse med kubeformede altaner. Til trods for at byggeriet skal foregå på et lille område og ud til den fredede Fælled, bliver det rejst i én proces og med præfabrikerede badekabiner og skakte.

Det stiller store krav til den indledende planlægning samt de tekniske og logistiske færdigheder, og derfor har projektets fulde digitalisering vist sig at have stor værdi:

- Vi har mange års erfaring med at opbygge og koordinere digitale modeller og i at benytte VDC som en struktureret samarbejdsform med alle projektets involverede i komplicerede bygge- og anlægsprojekter. Den erfaring har vi gjort brug af i dette projekt, siger Morten Alsdorf, der er områdechef for VDC i NCC Construction.

På Fælledudsigten har NCC benyttet NCC Projektstudio, som er en samarbejdsplatform, hvor man integrerer værktøjer fra LEAN med IKT/BIM-processer for at restrukturere den måde, man ’traditionelt’ arbejder sammen på. Her inddrages relevante ressourcer, kompetencer og værktøjer for at bidrage med de rigtige informationer og løsninger på rette sted i rette tid.

- Med NCC Projectstudio har vi på Fælledudsigten fået et større engagement, bedre kommunikation og bedre samarbejde mellem fagene, hvilket har resulteret i et bedre koordineret projektmateriale med færre fejl og bedre bygbarhed, siger Morten Alsdorf.

Eksempelvis har det tætte samarbejde været en fordel, når de præfabrikerede badekabiner og skakte skal indsættes, for geometri og proces er koordineret virtuelt i projektgruppen, inden byggeriet påbegyndes.

Bygherre på projektet er NCC Bolig, mens NCC Construction er entreprenør og rådgivende ingeniør. Arkitekt er Zeso Architects.

Ideen bag Fælledudsigten er at skabe et byrum, hvor man på én gang har nærheden til naturen i form af Fælleden, og metroen så tæt på, at man er koblet på det øvrige København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125