23948sdkhjf

Moe og Cobe designer havnens længste bænk

90 meter lang bro skal både styrke Sydhavnens infrastruktur og give københavnerne et nyt samlingssted.
Københavns Kommune har nu sat navn på det team, der skal designe en ny kombineret vej- og stibro, som skal krydse Frederiksholmsløbet og styrke forbindelsen mellem områder og det øvrige København.

Totalrådgiveren på projektet bliver Moe, som bestemt ikke er uvant med genren, idet ingeniørfirmaet også er bygherrerådgiver for Realdania på den nye cykel-og gangbro over Københavns Inderhavn ved Vester Voldgade.

Herudover skal arkitektfirmaet Cobe, der blandt andet har markeret sig med udviklingen af Nordhavnen og den nye Nørreport Station, stå for arkitektur, landskab og byplanlægning, mens firmaet Skel er valgt som landinspektører.

Fra infrastruktur til attraktivt byrum
Den 90 meter lange bro er ikke oplukkelig og får kørende trafik i begge retninger samt fortov og cykelsti i begge sider. Samtidig får broen en gennemsejlingsåbning til de lystbåde, der i sommerhalvåret passerer gennem kanalen.

Vinderteamet har herudover haft en klar vision om at gøre et stykke infrastruktur til et attraktivt byrum, der bidrager til områdets charmerende og rolige atmosfære. Cobe har blandt andet ladet sig inspirere af, hvordan Dronning Louises bro inden for de sidste par år er blevet et populært samlingspunkt, så snart solen kaster sin glans over København og særligt i aftentimerne.

Henover den nye bro vil der derfor slænge sig en meget lang bænk, som vender sig mod sydvest og dermed fanger den sene eftermiddags- og aftensol. Broen er således tænkt som et særegent samlingssted for de to bydele, den forbinder – Enghave Brygge og Teglholmen – tæt på den kommende metrostation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.519