23948sdkhjf

KPC skal bygge højhus i København

Borgerrepræsentationen har godkendt byggeriet af ”Uptown Nørrebro” med 500 studieboliger.
Torsdag den 10. december vedtog Københavns Borgerrepræsentation at give Danica grønt lys til at opføre det ambitiøse studieboligprojekt; Uptown Nørrebro.

De i alt 500 nye studieboliger giver plads til cirka 700 studerende på Borgmestervangen ved Nørrebro Station og vil bestå af seks punkthuse samt et 29 etager højt og slankt tårn, som tilfører Nørrebro et nyt iøjnefaldende vartegn.

- Med Uptown Nørrebro får vi taget et skridt i den rigtige retning i forhold til den store mangel på studieboliger i København. Vi bliver konstant flere københavnere i byen, og dem skal vi have skabt boliger til. Samtidig kan mere liv øge trygheden i området, hvor udkigspunktet på toppen af den højeste bygning også kan blive et tilløbsstykke for københavnerne. Det bliver spændende at se projektet blive til virkelighed, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Giver noget tilbage til byen
Bygherre på Uptown Nørrebro er Danica Pension, og projektet er blevet til efter flere års grundige analyser og dialog med blandt andre Københavns Kommune, naboer og Nørrebro Lokaludvalg. Både bygherren og arkitekterne fra Arkitema Architects er gået nye veje for at skabe et attraktivt studiemiljø, der bygger bro til lokalmiljøet.

- Vi har oplevet et godt samarbejde med Københavns Kommune og har taget opgaven om at sætte os ind i lokalområdet og informere borgerne om projektet meget seriøst. Det har vi blandt andet gjort med en udstilling på byggegrunden, der viser den fremtidige udsigt fra toppen af studietårnet, hvor der bliver offentlig adgang. Vi ser frem til det videre samarbejde med alle parter, fortæller ejendomschef Christian E. Olsson fra Danica Pension.

Foruden Arkitema udgøres rådgiverteamet Midtconsult, Agenda Property og 2+1 Idébureau. KPC er entreprenør på byggeriet, der løber op i omkring en milliard kroner og forventes at stå færdigt i 2018.

Tårnet vil bestå af blandende funktioner med lejligheder til fx forskere og ph.d.-studerende samt mindre studieboliger. De seks punkthuse vil bestå af studieboliger. Alle beboere vil have adgang til et stort fælleshus i et indre grønt anlæg. Alle lejligheder indeholder et lille køkken med adgang til fælleskøkken og vaskeri. Desuden integreres dagligvarebutik, mindre detailhandel og kaffebar/café i projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173