23948sdkhjf

Icopal fortsætter grøn fremgang

Med miljøregnskabet for 2007 kan der igen noteres væsentlige reduktioner i Icopals påvirkninger af miljøet fra produktionen af byggevarer.
Det grønne regnskab for 2007 for Icopals fabrik i Ikast viser, at virksomheden fortsætter de gode takter, som blev opnået i 2006. Ikast-Brande Kommune har efter et tilsyn på virksomheden for nylig kategoriseret den som ”miljøneutral”.

- Vi er naturligvis stolte af dette prædikat, lyder det fra fabrikschef Frede Korsgaard, da vi også selv mener at have opnået nogle væsentlige resultater i 2007.

Væsentlige reduktioner
Efter halveringen af vandforbruget på fabrikken i 2006, er der i 2007 igen sket en væsentlig reduktion på ikke mindre end 25 %. Dette skyldes bl.a. investering i bedre udnyttelse af kølevand. Optimering af tagpapproduktionen har yderligere bevirket et fald i affald pr. produceret ton tagpap, og der er noteret en reduktion i energiforbruget svarende til et fald i udledning af CO2 på 137 tons.

Økonomi og miljø hænger sammen
- Økonomien går hånd i hånd med de miljømæssige resultater, som vi opnår, lyder det fra kvalitets- og miljøchef i Icopal Danmark a/s Carsten Bisgaard:

- Gennem vores kvalitets- og miljøarbejde følger vi konstant udviklingen i spild fra produktionerne og den miljømæssige præstation. Reduktion i spild og udledninger er simpelthen lig med bedre bundlinje, afrunder Carsten Bisgaard.

Kilde: Icopal

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126