23948sdkhjf

Aarhus Arkitekterne satser på nyt forretningsområde

Tegnestuen har fundet et nyt blue ocean, som skal supplere flere års fokus på sundhedsområdet.
Medicinalindustrien, den farmaceutiske industri eller bare pharma. Kært barn har mange navne, og det gælder også for den branche, Aarhus Arkitekterne har udset sig som tegnestuens næste store indsatsområde.

Sundhed har altid været et særligt fokusområde for Aarhus Arkitekterne, som i dag henter op mod 90 procent af omsætningen derfra. Den andel kan dog være faldende i løbet af de kommende år.

- Vi tror virkelig, at vi har muligheden for at gøre det samme inden for pharma, som vi før har gjort det med sundhedsområdet. Det er klart, at det tager tid at bygge op fra bunden, men vi har et uhyre stærkt team, som vi virkelig tror på, siger adm. direktør Tommy Falch, der betegner pharma som tegnestuens nye blue ocean.

Fri for konkurrencer i privat sektor
Teamet – som rent fysisk befinder sig på Platanvej på Frederiksberg – består af et halvt dusin udvalgte folk. De er både unge og dynamiske samt erfarne og indsigtsfulde, lyder lovordene fra direktøren, som dårligt kan se en begrænsning for potentialet inden for pharma-området.

- Det spændende ved pharma er, at det rummer så meget af den private sektor. Og jeg tror, at mange af de store medicinalvirksomheder kører med faste samarbejdspartnere. Så der er vi ikke underlagt de samme regler for udbud, som gælder, når det er offentlige byggerier, siger Tommy Falch med slet skjult henvisning til de millionregninger, tegnestuen hvert år påfører sig selv ved at deltage i konkurrencer om offentlige byggerier.

Læs hele artiklen her:

Licitationen - Byggeriets Dagblad


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109