23948sdkhjf

Einar Kornerup graver ud til stort hotelbyggeri

Mandag går gravemaskinerne i gang med det, der om godt 2½ år bliver til et nyt Scandic-hotel med 370 værelser ved Kødbyen i København.
Torsdag afleverede ejendomsudvikleren Tetris et knap 11.000 kvadratmeter stort campus-byggeri til SOPU, som nu kan samle 1.400 studerende inden for sundhed, omsorg og pædagogik under samme tag ved ”Den Grønne Kødby” i København.

SOPU Campus er tegnet af Danielsen Architecture og opført i totalentreprise af Einar Kornerup, som straks efter afleveringen rykker videre til nabogrunden, hvor et 15.500 kvadratmeter stort hotelbyggeri skal opføres til Scandic-kæden.

Einar Kornerup har i første omgang fået kontrakt på jordentreprisen, og direktør Hans Christensen forventer, at man i næste uge når til enighed med Tetris om en aftale for resten af byggeriet.

- Jordentreprisen har været udbudt som en selvstændig opgave, fordi det er et kæmpestort hul, der skal graves. Hotellet får dobbelt kælder på i alt 8.000 kvadratmeter, så det er op mod 35.000 kubikmeter jord, der skal graves ud og køres væk, fortæller Hans Christensen.

Det er også Danielsen Architecture, der er arkitekt på Scandic-hotellet, som efter planen skal åbne i august 2018. Hotellet får 370 værelser og 11 møde- og konferencelokaler med en kapacitet til op mod 550 gæster. Den største konferencesal får plads til 440 personer. I hotellets restaurant bliver der plads til 400 gæster.

Hotellet opføres på en del af det område, som tidligere husede medicinalvirksomheden Benzons Fabrikker. Her på grænsen mellem Kødbyen og det klassiske Vesterbro er der i dag opført luksuslejligheder, og med SOPU Campus og Scandic Hotel vil hele området langs Skelbækgade op mod Den Hvide Kødby være fuldt udviklet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094