23948sdkhjf

Amagerejendom renoveres for 57 millioner

Beboere har stemt ja til omfattende helhedsplan.
Boligselskabet FSB’s afdeling i Portugalsgade på Amager skal renoveres for 57 millioner kroner.

Boligafdelingens beboere stemte i sidste uge ja til en helhedsplan, der omfatter renovering af 98 lejemål og udearealer – herunder selve Portugalsgade, der har status af legegade for områdets børn.

Formålet er at give boligafdelingen et kvalitetsløft og samtidig supplere og understøtte den boligsociale indsats i området.

De foreløbige planer for området er udviklet i samarbejde med SBS Rådgivning. I løbet af de kommende uger sendes totalrådgivningen i udbud via FSB’s rammeaftale, hvor Rambøll, Wissenberg og KHS Arkitekter har mulighed for at byde.

- Byggeriet bliver udbudt i hovedentreprise om cirka et års tid, afhængigt af hvornår vi får Skema A-godkendelsen, siger projektleder Helene Bjergelund.

FSB Portugalsgade blev bygget i 1993. Selve bebyggelsen består af syv boligblokke i tre eller fem etagers højde.

Renoveringen omfatter blandt andet nye badeværelser, køkkener, vinduer, dørtelefonanlæg og låsesystemer. Hertil kommer renovering af altaner, facader, trappeopgange samt tætning af tage og sokler. Projektet omfatter også et markant løft til de to store grønne udearealer med flere mødesteder, mere robust indretning og ny cykelparkering.
Læs mere om: FSB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187