23948sdkhjf

Typehusproducent fylder ordrebogen flere år frem

Det største overskud siden 2007 er en realitet. Men allerede i år bliver præstationen overgået.
De bygger som aldrig før hos Lasse Larsen Byggefirma A/S, der netop har offentliggjort tallene for regnskabsåret 2015. Driftsresultatet lyder på 8,5 mio. kr., og det er ikke set bedre siden 2007, der som bekendt blev det sidste jubelår, før krisen fik sit tag også i byggebranchen.

Overskuddet markerer derfor en slags ny begyndelse for virksomheden, som har brugt perioden fra 2011 og 2-3 år frem på at gennemføre et administrativt generationsskifte. På samme tid har opsvinget omkring firmaet taget fart, så behovet for nye ansatte har været dobbeltsidet.

- Vi har ansat en del nye og unge medarbejdere, hvilket skyldes både generationsskiftet og væksten. Samtidig har vi arbejdet meget med at implementere nye processer, som skal optimere alle led i virksomheden. Så du kan sige, at vi har brugt megen energi på at koncentrere os om driften, siger adm. direktør Allan Børsting Laursen til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Også forretningsområderne er blevet udvidet, så den primære forretning i form af enfamiliehuse har fået følgeskab af stadig flere projekter. Det mest kendte ligger ved Kildebjerg Ry, hvor typehusproducenten skal opføre 200 boliger over de kommende år.

Læs hele artiklen fredag:

Licitationen - Byggeriets Dagblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093