23948sdkhjf

Grønt lys til GSV-opkøb

125 tunge entreprenørmaskiner kører videre i Bramnæs’ navn i resten af 2016.
GSV Materieludlejning, der har kapitalfonden CataCap som medejer, offentliggjorde købet af Bramsnæs Entreprenørmaskiner i januar.

Med Konkurrencestyrelsens godkendelse er opkøbsprocessen nu endelig gennemført, og Danmarks største udlejningsvirksomhed for større entreprenørmaskiner med fører er en realitet.

Bramsnæs ApS køres videre som selvstændigt brand i resten af 2016 med GSV’s direktion som bestyrelsesmedlemmer.

- Vi kører Bramsnæs videre i respekt for det brand, den organisation og de dygtige førere, der er hos Bramsnæs, og så forestiller vi os en glidende integrationsproces i 2017, siger GSV’s administrerende direktør, Dan Protin.

Han tror på en stigning i udlejningsaktiviteten på større materiel, selv om der generelt i Danmark er udsigt til lidt lavere anlægsaktivitet i 2017 og 2018.

- Vi mærker stigende efterspørgsmål både fra mindre entreprenører og fra de helt store. Nogle vil gerne undgå at binde kapital i maskiner, som de måske kun skal bruge på ét projekt, og andre foretrækker at indkøbe specialudstyr og leje de mere almindelige maskiner, og igen så handler det om, at vi har førere, der gør vores maskiner særdeles effektive og dermed gør kunderne konkurrencedygtige, siger Dan Protin.

Den hidtidige ejer af Bramsnæs Entreprenørmaskiner, Jesper Jensen, gennemførte hurtigt efter GSV’s overtagelse samtaler med samtlige førere. Han fortæller, at det har været en god proces.

- Vi vil gøre meget for at fastholde og udnytte vores stab af dygtige førere. Vi satser i fremtiden eksempelvis endnu mere på maskinstyring med GPS, og der skal førerne være i stand til at udnytte systemerne fuldt ud. Vi prøver at gøre det attraktivt at være fører hos os eksempelvis ved jævnlige skift af opgavetyper, siger Jesper Jensen.

Overtagelsen af Bramsnæs Entreprenørmaskiner tilfører GSV cirka 125 tunge entreprenørmaskiner og en omsætning på cirka 125 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219