23948sdkhjf

Politigård bliver til studenterhus

Studerende fra CBS har rejst 52 millioner kroner til en omdannelse af Frederiksbergs tidligere politigård. Der er netop valgt bygherrerådgiver.
Arkitema Architects og SlothMøller har vundet opgaven om bygherrerådgivningen, når Frederiksbergs tidligere politigård på Howitzvej skal omdannes til et nyt studenterhus for studerende på Copenhagen Business School.

Det er studerende fra CBS, der har rejst 52 millioner kroner via fundraising til at omdanne den tidligere politigård i Frederiksberg til det nye studenterhus, ”CBS Student & Innovation House”.

Studenterhuset kommer til at ligge i umiddelbar tilknytning til CBS Solbjerg Campus og skal styrke universitetets studiemiljø ved at invitere samfundet ind i de studerendes hverdag. Målet er at skabe et nyt og innovativt miljø for de studerende, og være et samlingssted for studerende på tværs af campusområder og nationaliteter.

- Det er et ambitiøst og spændende projekt, hvor vi skal hjælpe med at omdanne en interessant, historisk bygning til et nytænkende videncenter, hvor forskellige mennesker mødes. Udfordringen bliver at skabe de rigtige rammer for de studerende og deres interaktion med omverdenen, samtidig med at bygningens historie bevares, siger Lene Neerup Melchiorsen, forretningsområdechef for Bygherrerådgivning i Arkitema Architects.

Den tidligere politistation er tegnet af arkitekt Hack Kampmann i 1920 og har et areal på cirka 3.100 kvadratmeter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115