23948sdkhjf

Ingeniør-opkøb annullerer udbud på milliardbyggeri

Udbuddet af byggeledelsen for det nye Sjællands Universitetshospital i Køge skal gå om.
En uheldig dobbeltrolle, som bygherren Region Sjælland ikke ønsker.

Det er situationen for byggeledelsen på det kommende Sjællands Universitetshospital, hvor den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi og rådgiveren V2C i december blev udpeget til at bestride den samlede byggeledelse.

Men så valgte Cowi at købe Bascon , som var bygherrerådgiver på sagen. Og pludselig stod der Cowi over det hele.

Det betyder, at udbuddet for byggeledelsen nu skal gå om.

- Vi har ikke annulleret udbuddet officielt endnu, men det sker, for opkøbet er, som jeg har forstået det, en realitet. Og når købet falder på plads, skal vi ud i et nyt udbud, da det er vigtigt for os at have en byggeleder, som er uvildig. En Ernst & Young-rapport på vegne af Danske Regioner anbefalede også for nylig, at en klar styring af byggeprojekter, og en uvildig byggeledelse, er vigtig, siger projektdirektør Helle Gaub til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I sidste uge blev M.J. Ericsson valgt som den første entreprenør på byggeriet og skal efter planen gå i gang med byggemodning og udgravning om to uger. Ifølge Helle Gaub vil der blive aftalt en midlertidig håndtering af anlægsarbejdet med bygherrerådgiver, indtil den endelige byggeledelse er faldet på plads.

Læs hele historien som +Plus-artikel hos Licitationen - Byggeriets Dagblad:

Cowi-opkøb af Bascon betyder at sygehusudbud i Køge går om

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078