23948sdkhjf

C.C. Brun: Faldende indtjening trods omsætningsrekord

En ny strategiplan skal sikre, at den sydsjællandske entreprenørvirksomhed bliver bedre til at tjene penge på driften
En rekordhøj omsætning var ikke nok til at sikre C.C. Brun Entreprise A/S et tilfredsstillende resultat i regnskabsåret 2015. Selv om toplinjen steg med over 50 procent til 328 mio. kr. sidste år, blev driftsresultatet halveret fra 7 til 3,6 mio. kr.

Det får nu den sydsjællandske entreprenørvirksomhed til at iværksætte en strategiplan med navnet C.C. Brun Plan 2020, hvor mål, mission, værdier og vision skal revideres. Det skriver adm. direktør Kristian Lind i den seneste udgave af virksomhedens egen udgivelse, CCB Nyt.

Den utilfredsstillende indtjening til trods ser direktøren forholdsvis lyst på indeværende regnskabsår.

- Afslutningen på 2015 og starten på 2016 har budt på rigtigt mange tilbudsmuligheder, som giver optimisme for et godt aktivitetsniveau i 2016. Desværre mærker vi nu flaskehalse for dele af produkterne – betonelementer – som desværre betyder forskydninger af de af bygherrerne ønskede udførelsestidspunkter. Dette er kommet hurtigt og er blevet en af nøglefaktorerne for fremdriften af byggeopgaverne. Generelt ser vi positivt på fremtiden, vi fornemmer positive takter, og lysten er til stede for fornyelser. Det er som krisen fra 2008-2009 nu efterhånden er forsvundet, konstaterer Kristian Lind.

Se regnskabstallene og læs hele historien som +Plus-artikel hos Licitationen - Byggeriets Dagblad:

C.C. Brun tjener for lidt på rekordomsætning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109