23948sdkhjf

60 nye boliger i Roskilde

Roskilde Kommune, Rockwool og KAB samarbejder om billige 0-energiboliger til unge og flygtninge.
Lokalplanen er vedtaget, boligerne har fået navn, og i denne uge godkendte byrådet projektets overordnede økonomi.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre i alt 200 boliger i tre mindre bebyggelser ved Langebjerg Sø i Trekroner. I første omgang bygges 60 boliger.

Boligerne, som er tegnet af Vandkunsten, opføres til unge og flygtninge med integration og social bæredygtighed som bærende elementer. Bebyggelsen kommer blandt andet til at indeholde fælleshaver og et medansvar for områdets drift:

- Vi tror på, at et velfungerende naboskab er et stort skridt på vejen til at blive integreret i det danske hverdagsliv. Det glæder mig, at vi med dette partnerskab har vist, at det er muligt at finde økonomisk og socialt bæredygtige løsninger på en vigtig samfundsmæssig problemstilling, siger Jens Elmelund, adm. direktør, KAB.

Tidligere på måneden blev vinderen af navnekonkurrencen fundet. Det blev RUC-studerende Mathias Eskelund, der vandt med navnet ”Tunet”. Navnet tager, ligesom bebyggelsesplanen, udgangspunkt i det norske begreb ”tun”, som dækker over en klynge af mindre huse, der er samlet om et mødested, fx en gårdsplads eller et fælles dyrkningsareal. Bebyggelsen er forbundet til den øvrige del af landskabet ved hjælp af små gyder og stræder. Som rumligt begreb opstår et tun, når bygninger placeres så tæt, at de danner et rummeligt fællesskab.

Nu sender KAB byggeprojektet i udbud, og når buddene kommer ind i løbet af efteråret, vil det vise sig, om huslejen kan holdes på de forventede 3.000 kroner.

Første spadestik er planlagt til februar 2017. Hvis alt går som planlagt, vil de første beboere kunne flytte ind i foråret 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094