23948sdkhjf

Nyt hus til tyske luksusbiler

Gørløse Autoimport samler aktiviteterne – Dansk Halbyggeri står for opførelsen.
I Slangerup har Gørløse Autoimport købt fire store grunde i forlængelse af hinanden, og her opføres nu et større etapebyggeri.

Dansk Halbyggeri er entreprenør, og der er rejsegilde på byggeriets første etape i slutningen af juni. Det samlede byggeri omfatter 3.500 kvadratmeter.

- Vi er for længst vokset ud af vores nuværende lokaler, som er spredt på flere adresser i området. Når vi i første omgang kan flytte vores reservedelsforretning til det nye byggeri, får vi et godt udgangspunkt for vores videre vækst, siger Flemming Thingmand Henriksen fra Gørløse Autoimport.

Bilimportørens ambition med de nye bygningerne er på længere sigt at samle hele forretningen, så både reservedelslager, autoophug og bilsalg foregår ét sted.

Det er ikke første gang, at Dansk Halbyggeri bygger til bilbranchen. Entreprenørvirksomheden har opført flere bilhuse og autoværksteder og betegner sig selv som en specialist inden for erhvervs- og industribyggeri.

, hvor især bilbranchen er en branche, der udvider og bygger nyt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079