23948sdkhjf

Rapporter: Sådan øges produktiviteten i byggeriet

Tre analyser retter fokus mod konkurrencen og produktiviteten i byggebranchen.
Hvad betyder priskuranter og frivillige mærkningsordninger i dansk byggeri – og hvor stort er potentialet for direkte samhandel i branchen?

Det vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forsøge at give svar på ved at offentliggøre tre rapporter, som har sat emnerne under lup.

- Som led i vores fokus på konkurrencen i byggesektoren har vi fået udarbejdet tre analyser. Vi ser dem som gode faktuelle input til fremtidige drøftelser om produktivitet og konkurrence i byggesektoren, siger Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som også mener, det er logisk, byggebranchen får stor opmærksomhed:

- Byggeriet udgør en vigtig del af dansk økonomi. Styrket konkurrence og produktivitet i sektoren vil styrke konkurrenceevnen og være til gavn for forbrugerne.

De tre analyser er:

Priskuranter i bygge- og anlægssektoren
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser den, at priskuranter (mindsteløn for akkordarbejder) kan hæmme anvendelsen af nye arbejdsmetoder og materialer, og svække konkurrencen på pris. Det kan svække produktiviteten i sektoren.

Frivillige mærkningsordninger i dansk byggeri
Rapporten viser angiveligt, at frivillige mærkningsordninger kan fordyre byggeriet og begrænse konkurrencen. En frivillig mærkningsordning er et mærke, som producenten har skabt og brugt i den pågældende branche uden indblanding fra det offentlige.

Potentiale for direkte samhandel i byggesektoren
Her er konklusionen, ifølge styrelsen, at det er billigere at handle direkte med producenter og leverandører af byggematerialer, men også at der kan være andre fordele ved at handle gennem en grossist.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094