Fremtidens typehus omdanner CO² til sand
Mange af materialerne til nyt biologisk hus er hentet fra fødevare- og landsbrugsindustrien.
Med byggematerialer hovedsageligt hentet fra planteriget opføres Det Biologiske Hus i Middelfart som et fleksibelt, genanvendeligt alternativ til nutidens typehuse. Materialerne tæller blandt andet tang, ålegræs og halm. Resten kendetegnes ved deres minimale miljømæssige fodaftryk. Foto: PR
Af Rasmus Gregersen
Tankerne bag det nye hus og perspektiverne i dets design er imidlertid vidtrækkende. Huset opføres nemlig i materialer baseret på alt fra tang og ålegræs til halm og tomatstængler.
Ambitionen er således at skabe et reelt bud på fremtidens typehus, der kommer snublende tæt på at være 100 pct. genanvendeligt uden at gå på kompromis med bygningens kvalitet og holdbarhed.
Et konkurrencedygtigt alternativ
- Vi ønsker at vise, hvor langt vi allerede i dag kan nå med opførelsen af et hus, der ikke kun er næsten 100 pct. biologisk genbrugeligt, men også udgør et konkurrencedygtigt alternativ til de enfamilieshuse, der er på markedet i dag, fortæller arkitekt Nicholas A. Bjørndal fra Een-Til-Een Arkitekter, der i samarbejde med NCC, GXN, AB Clausen,Teknologisk Institut og Deloitte står bag det ambitiøse projekt.
- Huset opføres hovedsageligt i materialer hentet fra planteriget, og vi har blandt andet anvendt nye måder at ’upcycle’ traditionelle affaldsprodukter fra landbrugs- og fødevareindustrien på. Samtidig er huset designet med stor fleksibilitet i både indretning og konstruktion, så en familie får langt flere muligheder for individuelle tilpasninger, end du har i gængse typehuse, forklarer Nicholas A. Bjørndal.
Mange af materialerne, der anvendes i Det biologiske Hus, er blevet kortlagt i et omfattende samarbejde mellem projektets aktører samt parter fra landbruget og fødevaresektoren med henblik på at sikre, at de har den rette miljømæssige profil.
Det handler blandt andet om, at materialerne skal være lokalt tilgængelige i tilstrækkeligt omfang og kunne anvendes til byggeri uden for megen ressourcekrævende forarbejdning.
Ud over at efterkomme de høje miljømæssige ønsker overholder materialerne således alle byggetekniske krav i forhold til styrke, holdbarhed, indeklima og isoleringsevne.
Verdens første bitumenfrie tagmembran
Derudover bliver der i Det Biologiske Hus brugt flere kommercielle produkter, som allerede i dag anvendes i byggeriet og kendetegnes ved ekstremt lav miljøbelastning og høj genanvendelighed. Blandt disse er to typer af tagmembraner fra Derbigum.
Den ene, Derbicolor Olivine, beklæder to af tagfladerne, og er i stand til af sig selv at omdanne luftens CO2 til sand. Det skyldes dens overflade, der er beklædt med det naturligt forekommende mineral olivin, som har lagt navn til membranen.
Den anden, Derbipure, der ligger på den sidste af husets tre tagflader, er fremstillet af rent vegetabilske materialer og udgør faktisk verdens første bitumenfrie tagmembran. Den er Cradle-to-Cradle-certificeret og har en passivt kølende effekt, der bidrager til at sænke energiforbruget og dermed CO2-udledningen i hele bygningens levetid.
- Tagmembranerne er fantastisk gode eksempler på, at der allerede i dag findes særdeles konkurrencedygtige produkter på markedet, når du skal bygge efter de højeste krav om bæredygtighed og genanvendelighed, siger Nicholas A. Bjørndal.
Han er overbevist om, at byggebranchen i stigende grad vil kigge i den retning, men han understreger samtidig, at det biologiske hus ikke udelukkende handler om materialer. Projektet har også en arkitektonisk agenda.
- Konceptet er udviklet med henblik på at skabe et produkt, der giver boligejeren et unikt design og størst mulig fleksibilitet, herunder nem mulighed for fremtidig tilpasning. Vi mener, at bæredygtighed også handler om rumlig kvalitet samt følelsen af at have et personligt og fremtidssikret hjem – der ikke blot er kopi af naboens hus. Derfor kan folk selv være med til at forme og designe deres helt eget biologiske hus, siger Nicholas A. Bjørndal.
