23948sdkhjf

Aarsleff lander Bispebjerg-opgave til 200 millioner kroner

Vandt hovedentreprisen på 10.000 kvadratmeter med laboratorie- og logistikbygning
Entreprenørkoncernen Per Aarsleff A/S skal stå for hovedentreprisen på laboratorie- og logistikbygningen, der er en del af det sjællandske kæmpeprojekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Per Aarsleff vandt opgaven, som er på 10.000 kvadratmeter, i konkurrence med fire andre bydere: B. Nygaard Sørensen A/S, BAM Danmark A/S, MT Højgaard A/S og NCC Construction Danmark A/S.

Kontrakten har en samlet værdi på omkring 200 millioner kroner.

Tilbuddet fra Per Aarsleff er ifølge entreprisechef Carsten Nyboe fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vurderet til at have det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Byggeriet begynder i september 2016 og forventes at stå færdigt midt i 2018.

Masser af udfordringer

Bygningen skal opføres lige syd for det nye parkeringshus nær Tuborgvej og tæt på Bispebjerg Hospitals fredede bygninger. Det er en bygning fuld af udfordringer, idet den både skal indeholde laboratorier, logistik- og lagerfaciliteter samt fælles forskningsfaciliteter for hospital og psykiatri. Laboratorierne skal årligt levere 9 millioner analysesvar på blodprøver,

- Det er en krævende bygning at opføre, både fordi markedet er presset på betonleverancer, og fordi bygningen skal indeholde komplicerede installationer. Det har Per Aarsleff A/S nogle gode bud på at håndtere - bud, som vi er meget trygge ved, konstaterer seniorprojektleder Ronan O’ Reilly fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg i en pressemeddelelse.

Inden byggestart er der på byggegrunden gravet ud til kælder, og der bliver i første omgang rejst en 30 meter høj overdækning, som bygningen skal opføres under. Overdækningen fjerner de såkaldte vejrligsdage, hvor byggeriet står stille på grund af vejret, og så sikrer det, at bygningen er tør, og materialerne ikke bliver udsat for fugt.

Laboratorie- og logistikbygningen er en del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der skal bygges på Bispebjerg Hospitals område frem til 2025. Bygningen er udformet af totalrådgiverne Mikkelsen Arkitekter A/S, WHR Architects Inc. og Alectia A/S.

Alle indvendige arbejder

Aarsleffs nye hovedentreprise omfatter udførelsen af kloakarbejder, insitubeton og elementarbejder samt facadearbejder. Kontrakten omfatter desuden udførelse af alle indvendige arbejder.

Derudover skal Aarsleff-koncernens selskab Wicotec Kirkebjerg A/S udføre el, vvs, sprinkler og ventilation i bygningen, der opføres i fire etager og får et samlet areal på 7.700 kvadratmeter plus 2.800 kvadratmeter kælder.

Kontrakten ændrer ikke ved Aarsleffs forventning til resultatet for regnskabsåret 2015/2016.

Laboratorie- og Logistikbygningen er udformet af Mikkelsen Arkitekter, WHR Architects og Alectia. Fem hold har budt på opgave at opføre bygningen. Illustration: Mikkelsen Arkitekter.
Der er gravet ud til kælder på byggegrunden, så den er klar til byggestart i slutningen af august 2016. Foto: Byggeriets Billedbank.
Per Aarsleff udvalgt til stort hospitalsprojekt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141