23948sdkhjf

Øget fokus på forebyggelse på byggepladser

Byggeriets Arbejdsmiljøbus laver nyt samarbejde med PensionDanmark
Behandling for smerter i ryggen. En samtale med en psykolog. Eller hjælp til at få stillet en hurtig diagnose.

Fokusset på forebyggelse forstærkes nu på landets byggepladser og i byggevirksomheder. Det sker med et nyt samarbejde mellem PensionDanmark
og Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Bam-bus.

Samarbejdet indebærer en øget indsats for at sikre, at virksomhederne og de ansatte i byggeriet kender til mulighederne i medarbejdernes sundhedsordning i PensionDanmark.

Helt konkret skal arbejdsmiljøkonsulenterne fra Bam-bus have fokus på at informere om sundhedstilbuddene i PensionDanmark på deres cirka 1.500 årlige besøg
på byggepladser og hos byggevirksomheder. I det omfang, det er muligt, vil virksomhederne desuden også kunne få besøg af en fysioterapeut, som blandt andet kan vise forebyggende øvelser og giver gode råd til korrekte arbejdsstillinger.

- Behandlinger hos en fysioterapeut eller en hurtig udredning kan være dét, der skal til for, at medlemmerne får bugt med problemer i tide, inden det udvikler sig. Det er
til gavn for alle parter, og derfor skal både medlemmer og virksomheder kende til mulighederne i sundhedsordningen. Vi tager løbende initiativer til at udbrede kendskabet
til ordningen, og via Bam-bus kan vi få budskabet helt ud på den enkelte byggeplads, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, i en pressemeddelelse.

- Forebyggelse bliver stadig vigtigere

Direktør Peter Kirkegaard, Byggeriets Arbejdsmiljøbus,ser også frem til samarbejdet:

- Forebyggelse af fysiske og psykiske problemer bliver stadig vigtigere i byggeriet – ikke mindst med udsigt til stigende tilbagetrækningsalder og mangel på arbejdskraft i
de kommende år, siger han.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser, byggevirksomhederne og deres ansatte.
Bam-Bus er etableret af Dansk Byggeri, Dansk Håndværk, Kooperationen, Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk ElForbund,
Dansk Metal, BJMF København og Bygherreforeningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078