23948sdkhjf

Nu åbner kommunerne for pengekasserne

Flere år med underinvesteringer i kommunalt byggeri er måske ved at være forbi – i hvert fald i og omkring hovedstaden.
Efter flere år med underinvesteringer og manglende vedligehold i kommunerne ser det nu ud til at gå den anden vej.

Det fremgår af rapporten ”Kommunernes investeringer 2016-2019”, som byggefakta netop har udgivet.

Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde med kommuners forvaltninger og økonomiafdelinger og giver et overblik over samtlige 98 kommuners bygge- og anlægsinvesteringer frem til udgangen af 2019.

Efterslæb på vedligehold
I tørre tal har landets kommuner planlagt og budgetteret med byggeprojekter for i alt 68 milliarder kroner over en fireårig periode. Det er en fremgang på 10 procent – eller cirka seks milliarder kroner – sammenlignet med sidste år.

Størrelsen af de enkelte projekter er stort set uændret. Det er antallet af byggeprojekter, der er vokset siden sidste år, fortæller administrerende direktør Jens Slott Johansen fra Byggefakta.

- Kommunernes bygge- og anlægsbudgetter har generelt ligget på et lavt niveau de seneste år, hvilket sandsynligvis har betydet, at der har været et efterslæb på vedligehold rundt om i kommunerne. Derfor er det positivt at vi nu ser, at investeringerne øges. Fremgangen fordeler sig da også nogenlunde jævnt på alle typer af byggerier, når vi kigger på tallene overordnet. Det viser jo, at det er på alle fronter, at kommunerne har haft brug for at øget investeringerne, uddyber han.

Hovedstadskommuner rykker
Det er især kommunerne i Region Hovedstaden, der øger investeringerne i de kommende år. Samlet set er der tale om 5,5 milliarder kroner. Kommunerne i Region Midtjylland går samlet set lidt tilbage, men holder fortsat et højt niveau.

Ifølge Byggefakta er der en klar tendens til, at kommuner i Region Midtjylland og Region Hovedstaden investerer mest, mens størstedelen af kommunerne i Syddanmark, Sjælland og Nordjylland ligger under landsgennemsnittet.

Der er fortsat enorme forskelle på de enkelte kommuners anlægsbudgetter. Det bliver tydeligt, når man ser på nøgletallet ”Byggeaktivitet per indbygger”. Høje-Taastrup Kommune, som bygger mest, investerer 21.163 kroner pr. indbygger, hvilket er otte gange mere end i Brønderslev, hvor der bygges for 2.497 kroner pr. indbygger.

- Rapporten viser en tydelig skævvridning af investeringer, når vi sammenligner de enkelte kommuner. Der er klart nogle kommuner, der halter bagefter, når vi ser på investeringerne per indbygger. Størrelsen af investeringerne betyder jo noget for vedligeholdelsen og udbygningen af kommunale aktiver i forhold til det antal indbyggere, der bor i kommunen og benytter disse, siger Jens Slott Johansen.

Download hele rapporten gratis hos Byggefakta

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156