23948sdkhjf

Københavnsk prestigebyggeri truet af milliardunderskud

Allerede før Københavns nye arkitekttegnede affaldsforbrændingsanlæg Amager Bakke er klar til at fyre op i kedlerne, truer et milliardunderskud i horisonten.

Derfor tager de fem borgmestre i kommunerne bag det fire milliarder kroner dyre prestigebyggeri nu en politisk U-vending og lægger op til at sejle årligt op til 90.000 tons affald til Amager fra lande som England og Irland for at redde anlæggets økonomi. Det skriver Finans.

Forslaget fremgår af udvalgsdokumenter fra flere af de implicerede kommuner, hvor et politisk flertal i de kommende uger ventes at godkende borgmestrenes plan. Det drejer sig om kommunerne København, Dragør, Tårnby, Hvidovre og Frederiksberg.

U-vendingen vækker især frustrationer hos venstrefløjen på Københavns Rådhus, der i 2012 kæmpede for et importforbud.

- Jeg synes, det var forkert at bruge fire milliarder kroner på det anlæg, men jeg kan konkludere, at det næsten er opført, og det kan man ikke ændre på. Så synes jeg, at man som ansvarlig politiker må finde en løsning, hvor man belaster klimaet og miljøet mindst muligt, siger Peter Thiele, SF’s medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, til Finans.

Amager Bakke er havnet i en situation, hvor der på sigt kommer til at mangle 1,9 mia. kr. for at sikre økonomien. Det fremgår af fortrolige dokumenter i sagen, som Finans er i besiddelse af.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095