Straf til mestre, som ikke tager lærlinge

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er kommet i mål med en trepartsaftale.

For første gang nogensinde har arbejdsgiverne forpligtet sig til at oprette tusindvis af praktikpladser og dermed hjælpe med at løse den store udfordring med at sikre faglært arbejdskraft inden for blandt andet byggeriets områder.

Parterne er enige om, at der frem mod 2025 skal skabes mellem 8.000 og 10.000 nye praktikpladser for at gøre op med den store mangel på praktikpladser. Det gør man ved, at de arbejdsgivere, der ikke tager nok lærlinge, skal betale noget mere. Til gengæld får dem, der tager lærlinge, noget mere.

Det er i korte træk et system, der eksisterer i forvejen, som man blot skruer på.

På den måde skal de nye praktikpladser finansieres ved, at de arbejdsgivere, der ikke opretter praktikpladser, skal betale et større refusionsbidrag, mens de arbejdspladser, der har flere praktikpladser, skal betale et mindre bidrag.

Trepart knæsætter fornuftige principper
Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen mener, at målsætningen er meget ambitiøs, og han er bekymret for, om aftalens elementer er tilstrækkelige.

- Alene i bygge- og anlægsbranchen kan vi se frem til at mangle 14.000 faglærte i 2025. Vi håber, at aftalen vil bidrage til flere praktikpladser, så det bliver mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse, siger han.

- Der er nu knæsat nogle fornuftige principper. Det har været helt centralt for os, at det bliver billigere for virksomhederne at have lærlinge på skole, og her hjælper aftalen om højere lønrefusion. Det er også udmærket, at der er lagt op til, at virksomhederne bliver belønnet for at tage flere lærlinge, end de plejer, siger Lars Storr-Hansen, som til gengæld tvivler på incitamenterne i de nye bonusordninger, som kan virke svage, fordi de beregnes bagudrettet og derfor motiverer mindre til at gøre en ekstra uddannelsesindsats.

Aftalen gør det dyrere ikke at uddanne lærlinge. En virksomhed, der ikke uddanner tilstrækkeligt, kommer til at betale i omegnen af 27.000 kroner for hvert lærlingeårsværk, den uddanner for lidt.

- Så hvis man bruger faglært arbejdskraft, skal man også uddanne faglærte, ellers må man i stedet betale. En sådan bøde for ikke at uddanne vil ganske givet indgå i overvejelserne, når en virksomhed skal beslutte, om den skal tage flere lærlinge. Det bør i sidste ende få flere virksomheder til at tage lærlinge, mener Lars Storr-Hansen.

Godt at andre nu også deltager
Administrerende direktør i installationsbranchens organisation Tekniq, Niels Jørgen Hansen er tilfreds med, at der nu generelt kommer fokus på, at alle brancher må bidrage til at skabe plads til flere lærlinge:

- Det er første gang, man for alvor anerkender den store indsats, nogle virksomheder og brancher gør for at uddanne fagfolk, mens indsatsen andre steder er noget mere begrænset, siger han.

Han peger på, at de danske el- og vvs-virksomheder uddanner suverænt flest lærlinge i forhold til antal beskæftigede faglærte, men der er også brug for, at virksomheder i andre brancher trækker i arbejdstøjet og yder deres del.

I dag uddanner Tekniqs medlemsvirksomheder 95 procent af alle elektrikere i Danmark. Til gengæld er det kun 40 procent, der ti år efter endt uddannelse arbejder i installationsbranchen, mens de øvrige arbejder i eksempelvis industrien. Installationsbranchen uddanner 18 lærlinge per 100 faglærte. I byggeriet er det tilsvarende tal 11 og i industrien 5.

Fordelsuddannelser holder ikke
Også Håndværksrådet finder det positivt, at trepartsaftalen gør det mere attraktivt at deltage i uddannelsen af fremtidens faglærte. Håndværksrådet havde dog gerne set en mere mærkbar præmiering af de virksomheder, der tager lærlinge.

- Det er veldokumenteret, at SMV'er påtager sig et forholdsvis større uddannelsesansvar end de fleste store virksomheder. Uddannelsen trækker dog tunge veksler på SMV’ernes økonomi, så det er helt fair, at virksomheder uden lærlinge skal bidrage mere, om end indirekte, til uddannelsen af de mange faglærte, vi har brug for, siger Håndværksrådets administrerende direktør Ane Buch.

Håndværksrådet advarer dog mod et enkelt element i aftalen, nemlig de såkaldte 'fordelsuddannelser'. Det er for risikabelt at lade økonomien bag det at tage lærlinge afhænge af en vurdering af, hvor stort behovet for arbejdskraft er i hver enkelt branche.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at uddanne de unge og sikre os mod den umiddelbart forestående mangel på faglært arbejdskraft. Men vi må advare meget kraftigt mod at tro, at man fra Undervisningsministeriets eller andres side præcist kan forudsige, hvor stort et behov for lærlinge hver enkelt branche har. Den type af detailstyring er dømt til at gå galt, siger Ane Buch.

Mange kører på frihjul
Dansk Håndværk roser aftalen, men peger på, at den ikke må betyde yderligere udgifter for de virksomheder, der allerede tager deres del af udddannelsesansvaret:

- Det er de små håndværksvirksomheder, der uddanner de unge. Vi ser frem til at de nu igen bliver belønnet for den indsat - helst i et system, hvor det virkeligt batter også økonomisk. Nu må det være de virksomheder, der kører på frihjul uden en rimelig andel af lærlinge i forhold til den samlede medarbejderstab, eller det offentlige, der skal lægge økonomisk ryg til, så de små håndværksmestre for alvor kan mærke at samfundet påskynder deres indsats, siger Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk.

Kort om trepartsaftalen :
• Øget lønrefusion på 7,4 % til elever på skoleophold fra 2017.
• Alle virksomheder får beregnet en såkaldt måluddannelsesratio - en vægtning mellem brancheratio på 25 % og en ratio for det samlede arbejdsmarked på 75 %. Der tages højde for forventninger til udbud og efterspørgsel efter forskellige typer af faglærte.
• AUB-bidraget for faglærte nedsættes med 295 kr. pr. faglært pr. år. Til gengæld indføres et praktikpladsafhængigt merbidrag på omkring 27.000 kr. pr. manglende elevplads i 2018, som opgøres i forhold til måluddannelsesratioen.
• Uddanner man flere elever end de foregående tre år, udløses der en bonus på op til 15.000 kr. om året pr. ekstra årselev.
• Indgår man uddannelsesaftaler med elever på fordelsuddannelser (hvor der er mangel på faglærte, og hvor arbejdsgiverorganisationerne mener, at der er gode praktikpladsmuligheder) får man en bonus på op til 5.000 kr