23948sdkhjf

Skole renoverer for over 40 millioner

En række fagentreprenører tager nu fat på en omfattende ombygning af slidt 70’er-folkeskole i Arden.
Elever og lærere på Arden Skole i Mariagerfjord Kommune kan så småt begynde at glæde sig til nye, moderne faciliteter og langt bedre læringsmiljøer.

Første spadestik til en tiltrængt ombygning og udvidelse er netop taget, og skolen skal frem til foråret 2018 renoveres i etaper for i alt 42 millioner kroner.

Renoveringsprojektet, der er udformet af Kjaer & Richter i samarbejde med Gustin Landskab og Svend Poulsen A/S, vil forvandle de eksisterende bygninger til en moderne og funktionel folkeskole.

Den 53 år gamle fløj skal udskiftes med en ny, der i fremtiden skal rumme udskolingselever fra 7. til 9. klasse. Derudover skal resten af skolen, der er fra slutningen af 1970’erne, have gennemført en gennemgribende renovering, ligesom dele af ude- og parkeringsarealerne skal ombygges og renoveres.

Endelig vil en ny administrationsbygning med nyt ankomstområde samle skolens nye faciliteter i en toetages hovedbygning. Placeret ud mod Storardenvej vil den nye bygning byde velkommen til en indbydende og åben skole.

Stor interesse og bevågenhed
Projektet har været undervejs i flere år, og Alectia har som bygherrerådgiver været med helt fra den spæde begyndelse.

- For Mariagerfjord Kommune er udbygningen af Arden Skole et forholdsvist stort projekt, og fra politisk hold har vi løbende mærket stor interesse og bevågenhed. Vi har derfor gjort ekstra meget ud af information og kommunikation over for vores kontakter hos kommunen, og det glæder mig, at samarbejdet fungerer til alles tilfredshed, fortæller Peter Ejsing, der er salgs- og markedschef i Alectia og projektleder på Arden Skole.

Byggeriet har været udbudt i fagentrepriser, og de valgte entreprenører skal være helt færdige med ombygningen i foråret 2018. Projektet gennemføres i etaper, så skolen kan være i fuld drift under udførelsen.

De skal ombygge Arden Skole

Brdr. Nielsen A/S, Murer- & Entreprenørforretning
Elementer, jord/kloak, murer, råhus

Buus Have & Landskabsetablering ApS
Belægning, gartner, gravearbejde

Byggefirma Ole Grønlund A/S
Gulv, snedker, tagdækning, tømrer

Grønborg El, Sondrup & Poulsen A/S
El

Hobro Malerfirma v/ Niels Vester Rasmussen
Maler

Kingo Karlsen A/S
Nedrivning

Kolon Total Inventar
Inventar

Lillegården Ventilation A/S
Ventilation, VVS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079