23948sdkhjf

Viftrup Jespersen køber kollega

Med virkning fra den 1. oktober 2016 bliver BroCon el-teknik en del af Viftrup Jespersen A/S.

Virksomheden, der har rødder tilbage til 1930, udvider dermed staben fra 25 til 35 ansatte.

Viftrup Jespersen arbejder hovedsageligt med industri, tavlebygning, kabel nedgravning og landbrug, mens BroCon har sin styrke inden for landbrug, boligforeninger og private.

I en pressemeddelelse fremhæver de to virksomheder, at fusionen blandt andet skal ses i lyset af skærpede krav til branchens aktører:

- Reglerne inden for elinstallationer i Danmark bliver i fremtiden mere komplekse, og ved en sammenlægning vil man bedre kunne holde fingeren på pulsen og tilbyde kunden den rette, faglige ekspertise inden for alle områder, lyder det.

For nuværende kunder og samarbejdspartnere i BroCon el-teknik vil der ikke ske nævneværdige forandringer, når virksomheden om lidt over en måned bliver en del af Viftrup Jespersen.

De nuværende indehavere Frits Brogaard og Karsten Conradsen forbliver i virksomheden, og aktiviteterne i Ulfborg og Bækmarksbro videreføres.

Viftrup Jespersen er i dag ejet af Anders Elkjær, der har en uddannelsesmæssig baggrund som automatiktekniker og maskinmester.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093