23948sdkhjf

Rockwools bundlinje nyder godt af lave råvarepriser

Rockwools råvareudgifter var ti procent lavere i andet kvartal. Det kan mærkes på bundlinjen.
Verdensmarkederne for råvarer har ligget underdrejet i begyndelsen af året, og det nyder Rockwool godt af.

Producenten af isoleringsmaterialer har øget sin bundlinje i andet kvartal takket være ti procent lavere udgifter til råmaterialer.

Driftsresultatet endte på 63 millioner euro mod 46,6 millioner euro i samme periode sidste år, og nettoresultatet efter skat endte også et pænt stykke højere.

De gode resultater får samtidig Rockwool til at justere på forventningerne til årsresultatet.

Man forventer nu en indtjeningsmargin på ti procent, hvor det tidligere hed "over ni procent".

En konservativ prognose, erkender administrerende direktør Jens Birgersson, men det er helt bevidst.

- Vi er i en branche, hvor vi leverer de ordrer, vi får, samme uge, som vi får dem.

- Derfor slår enhver acceleration eller afmatning på markederne igennem meget hurtigt. Vi ser på risici, fordele, ulemper og råvareudgifter løbende. Og traditionelt guider vi derfor først, når vi kan se det på tallene, siger han til Ritzau Finans.

Rockwool er i gang med et effektiviseringsprogram, der blev igangsat sidste år, og som blandt andet har medført 500 fyringer i koncernen.

Det har ifølge regnskabsmeddelelsen indtil videre bidraget positivt til driftsresultatet med 19 milliarder euro.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11