23948sdkhjf

Lufthavn udvider for 100 millioner

Københavns Lufthavn sender stort byggeprojekt i udbud.
I årets første syv måneder har Københavns Lufthavn oplevet en passagervækst på 10,7 procent, og alt tyder på, at fremgangen fortsætter i de kommende år.

Derfor planlægger lufthavnsledelsen nu at gøre to af de otte bagagebånd længere og samtidig skabe mere plads til passagerne.

- Selv om langt flere passagagerer i dag kun rejser med håndbagage, så er der samlet set også kommet lidt mere ind-tjekket bagage. Derfor går vi nu i gang med at planlægge en udvidelse af hele området til bagageudlevering, siger driftsdirektør Kristian Durhuus.

Projektet forventes at løbe op i omkring 100 millioner kroner, og rådgivningsopgaven er netop sendt i udbud. Går alt efter planen, kan de nye faciliteter stå klar til brug på et tidspunkt i løbet af 2018.

- Det er meget komplekst at bygge midt i hjertet af en travl lufthavn, uden det påvirker passagerne og driften. Det kræver skarp planlægning – og god tid. Derfor forventer vi, at den planlagte udbygning vil være klar om et par år. Lige nu er målet sommeren 2018, men det bliver vi klogere på, når projektet er klar til at blive sat i gang, fortæller Kristian Durhuus.

26,6 millioner passagerer rejste i 2015 igennem Københavns Lufthavn. På travle dage håndterer personalet over 60.000 stykker bagage.

Læs mere under Udbud her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126