23948sdkhjf

Landinspektører køber op i Nordjylland

Birk & Boe bliver en del af Geopartner, hvis Aalborg-kontor samtidig flytter i nye, større lokaler.
Et af landets største rådgivende landinspektørfirmaer bliver nu endnu større.

Med virkning fra den 1. september 2016 opruster Geopartner i Nordjylland med overtagelsen af Landinspektørfirmaet Birk & Boe, der har base i Hjørring.

- De har et rigtig stærkt team af medarbejdere og et godt og veletableret navn og omdømme, som gennem mange år har opbygget en rigtig sund forretning og nogle gode relationer til de nordjyske kunder, lyder begrundelsen fra administrerende direktør Henrik Ibsen.

Det er halvandet år siden, at Geopartner åbnede sit første kontor i Nordjylland på Hobrovej i Aalborg. Siden er afdelingen vokset fra to til ti medarbejdere. Derfor flytter Geopartner nu til større lokaler ved forskerparken Novi i Aalborg Øst.

- Mange virksomheder lukker små lokale afdelinger og centraliserer i de større byer. Vi gør det modsatte, og det tager kunderne rigtig godt imod. Det er vores opfattelse, at den tilgang bliver en succes, fordi vi derved tilbyder kunderne det, de efterspørger; fleksibilitet, service og høj kvalitet koblet med et stort lokalkendskab, siger Henrik Ibsen.

Hos Birk & Boe ser landinspektør Lars Birk Jensen frem til et nyt og spændende kapitel i virksomhedens knap 100 år lange historie.

- For os er der en gevinst i at koble vores viden og erfaringer med Geopartners større faglige bredde, hvilket kan skabe nogle spændende muligheder for vores kunder. Derudover tilføjer vi Geopartner kompetencer på de kerneydelser, som vi er allerbedst til, siger han.

Birk & Boe beskæftiger forud for opkøbet fem ansatte, som alle arbejder på kontoret i Hjørring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095