23948sdkhjf

Ny lov giver arbejde til installatører

Varmtvandsmålere er lovpligtige fra årsskiftet. Leverandører og vvs-installatører får travlt.
Boligforeninger og udlejningsejendomme til private og erhverv skal nu have måling på al energi – også varmtvandsforbruget. Det er den nye målerbekendtgørelse, der foreskriver denne opgradering af målerinstallationerne i ejendomme.

Det er typisk den lokale vvs-installatør, der foretager opsætning af vandmålerne. Data fra alle målerne i ejendommen skal indgå i et fordelingsregnskab. Målerne skal derfor registreres af leverandøren, der udarbejder fordelingsregnskabet, efter at installationen er færdiggjort.

Med individuelle varmtvandsmålere er det muligt at afregne den enkelte beboers forbrug. Det har de fordele, at beboeren kun betaler for sit eget forbrug og ikke som tidligere efter faste fordelingsnøgler.

Vil man spare på installationsomkostningerne, og ønsker man en mere retfærdig fordeling af forbruget, er det en god idé, at man samtidig med opsætning af varmtvandsmålere installerer koldtvandsmålere.

Erfaringer viser, at man i en ejendom kan spare helt op til 30 procent på forbruget. Beboerne bliver mere bevidste om deres eget forbrug, og ud over den økonomiske fordel skåner man samtidig miljøet.

Tag stilling til lovliggørelse
Per Sahl-Madsen er salgsdirektør hos Techem, der udarbejder fordelingsregnskaber og dagligt servicerer ejendomme i hele landet. Han siger:

- Bekendtgørelsen har den betydning, at foreningen skal tage stilling til ejendommens muligheder for at overholde lovgivningen.

I bestående bebyggelse skal man installere målere til registrering af energiforbruget. Det vil sige, at der skal installeres målere til hver enkelt lejlighed. Da det i Danmark har været lovpligtigt med måling på varmen siden 1998, er det primært måling på det varme vand, som giver den største ændring ved gennemførelse af den nye bekendtgørelse. Reglerne omfatter alle de ejendomme, hvor det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt at sætte målere op.

Per Sahl-Madsen uddyber:

- Det er oftest teknisk muligt. Om det er omkostnings-effektivt afhænger af ejendommens installation. Vores erfaringer viser, at hvis varmtvandsforbruget i lejemålet kan dækkes med højst to varmtvandsmålere, vil det oftest være økonomisk fordelagtigt.

Vær i god tid
Han gør yderligere opmærksom på at:

- Vi mærker en kraftig stigende efterspørgsel på vandmålere. Årsskiftet føles måske ikke lige om hjørnet, men lovgivningen skal være effektueret inden udgangen af 2016, og det lægger ekstra pres på os som leverandør af målere og på vvs-installatørerne for at nå at komme i mål.

En nem og enkel måde at sikre sig, at ens forening overholder den nye bekendtgørelse, er at gøre brug af et gratis ejendomstjek fra Techem. Her vil det blandt andet blive gennemgået, om ejendommen har opsat de lovpligtige varmtvandsmålere, samt om det er teknisk muligt og omkostningseffektivt at montere dem.

Den nye målerbekendtgørelse
Den nye målerbekendtgørelse nr. 563 tager udgangspunkt i EED – Energieffektivitetsdirektivet fra EU – og er nu også en del af lovgivningen i Danmark.
Den har til formål at øge energieffektiviteten med 20 procent for at nå EU’s 2020-mål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094