23948sdkhjf

Prognose: Boligbyggeriet når nye højder i 2016

Aktiviteten er mere end fordoblet siden 2011, viser tal fra Byggefakta.
Byggefakta har netop udgivet sin rapport ”Trends for byggebranchen Q2 2016”, der indeholder en opgørelse af igangsatte projekter i første halvår 2016 samt prognoser for resten af året.

Ifølge rapporten har byggeriet udviklet sig stabilt i årets første halvdel, og Byggefakta forventer, at der samlet set igangsættes byggerier i Danmark for 71,4 milliarder kroner i 2016. Det er en fremgang på seks procent i forhold til 2015.

Boligbyggerierne fylder markant i prognosen og udgør nu 36 procent af det professionelle byggeri. Det svarer til, at der igangsættes boligbyggeri for 25,4 milliarder kroner i 2016, hvilket vil være en fremgang på 19 procent i forhold til 2015.

- Vi har set en markant fremgang for boligbyggeriet de seneste år i hele landet. Faktisk er der tale om mere end en fordobling, når man ser på den totale sum for igangsatte byggeprojekter, siger adm. direktør Jens Slott Johansen fra Byggefakta.

Projekterne er især centreret omkring de større byer og i særdeleshed i København.

- Boligpriserne har været opadgående de seneste år, hvilket gør boliger til en attraktiv investering for developere, investorer, fonde og pensionskasser, forklarer Jens Slott Johansen.

Modsat ser det ud inden for hovedgruppen ”Sundheds- og socialvæsnet”, der går tilbage med hele 45 procent, svarende til 5,2 milliarder kroner.

- Der blev igangsat rigtig mange store hospitalsprojekter i 2015, derfor var det forventeligt, at vi ville se en tilbagegang, siger Jens Slott Johansen.

Hovedgruppen ”Butik, kontor, og lager” går tilbage med 12 procent og ligger dermed på sit laveste niveau i seks år.

Prognosen viser især fremgang for byggeriet i Region Hovedstaden, og derudover forventes der også fremgang i både Region Sjælland og Syddanmark i 2016. Midtjyderne kan derimod forvente en markant tilbagegang i 2016. Efter et boom i byggeriet i 2015, ser det nu ud til, at regionen vil opleve et mere normalt niveau i 2016. Derudover viser prognosen også en tilbagegang for byggeriet i Region Nordjylland.

Rapporten
Byggefaktas rapport er baseret på 100.000 dataindsamlinger fra mere end 13.000 byggeprojekter.

Rapporten dækker det professionelle projektmarked, såvel offentligt som privat, og omfatter både nybyg, til- og ombygninger, ind- og udvendige renoveringer samt anlægsarbejde.

Tallene dækker ikke Hr. og Fru. Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport.

Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes – i modsætning til Dansk Byggeri, der opgør produktionsværdien i en periodisering.
[b]

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11