23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mangor & Nagel hyrer brandingekspert

Succesrig reklamemand træder ind i arkitektfirmaets bestyrelse.

Mangor & Nagel udvider nu sin bestyrelse med reklamemanden Jacob Hastedt.

- Jeg glæder mig til at træde ind i bestyrelsen hos Mangor & Nagel, og bruge min brede erfaring fra mere end 25 år i reklamebranchen i ind-og udland, siger Jacob Hastedt, som til daglig er arbejdende bestyrelsesformand og medejer hos reklamebureauet Bates Y&R.

Med Jacob Hastedts indtræden i bestyrelsen fortsætter Mangor & Nagel sin igangværende oprustning. I 2015 blev administrerende direktør Bente Andersen ansat, og i begyndelsen af 2016 fik firmaet ny direktion.

Ifølge partner Karsten Nagel vil Jacob Hastedts erfaring fra reklamebranchen være en stor styrke for Mangor & Nagel, fordi den forretningsførelse og dynamik, der kendetegner reklamebranchen, er meget lig arkitektbranchen.

- Vi glæder os til samarbejdet med Jacob. Hans viden om især branding er kæmpestor, siger Karsten Nagel.

Jacob Hastedt har været beskæftiget i reklamebranchen i stort set hele sit liv. Blandt andet har han gennem 16 år drevet og udviklet reklamebureauet Bates frem til 2014.

Bestyrelsen i Mangor & Nagel udgøres nu af Jørn Martin Bank (formand), Karsten Nagel, Torben Nagel, Jacob Hastedt og, formand for bestyrelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.152