23948sdkhjf

Teglbranchen henter ny vicedirektør i MT Højgaard

Efter mere end 18 år i MT Højgaard, heraf de sidste godt tre år som marketingchef, er Anne Cecilie Lysbo tiltrådt som vicedirektør i Kalk- og Teglværksforeningen.

Hun havde første arbejdsdag den 1. september og får det overordnede ansvar for branding af tegl i hele Norden.

Ansættelsen skal ses i lyset af et ønske om at synliggøre branchen. Ifølge adm. direktør Gitte Krusholm Nielsen fra Kalk- og Teglværksforeningen er der et stigende behov for konkret og faktuel information om tegl og dets anvendelsesmuligheder.

- Det at få så stærk en kompetence til at hjælpe med brandingen af tegl i hele Norden, og til at bistå mig med at få de relevante aktører i tale, er et scoop, og vi har store forventninger til Anne Cecilies bidrag på branchens vegne, siger Gitte K. Nielsen.

Anne Cecilie Lysbo er uddannet bygningskonstruktør og kom til MT Højgaard i 1998, hvor hun startede som byggeleder. Hun blev siden projekteringsleder, partnering-konsulent og supportchef, inden hun i 2013 fik jobbet som marketingchef.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109