23948sdkhjf

Ny chef hos El:Con i Holstebro

Tim Pindstofte er tiltrådt stillingen som ny servicechef i El:Cons afdeling i Holstebro. Han kommer fra en stilling hos Trier Industries i Viborg, hvor han har haft ansvar for kunder og forretningsudvikling.

- Som servicechef i Holstebro skal Tim Pindstofte have fokus på kundepleje, ledelse, lønsom drift, organisk vækst og ikke mindst øget servicering og udvikling af eksisterende kunder. Han har stor viden og lang erfaring inden for salg, forretningsudvikling og ledelse, siger regionsdirektør Michael Hemicke.

Tim Pindstofte havde første arbejdsdag hos El:Con den 1. september, og han glæder sig til at bidrage til virksomhedens ambitiøse vækststrategi.

- Jeg skal først og fremmest sikre fortsat udvikling af El:Cons kerneforretning, som er traditionelle elopgaver hos erhverv og industri. Men kunderne i Holstebro skal fremover have langt større udbytte og værdi af den brede vifte af tekniske kompetencer, som også er at finde i El:Con, siger Tim Pindstofte.

Erfaring og lokal forankring
Tim er oprindeligt uddannet som Risk & Security Manager ved NUSA i Frederikshavn og har siden taget en McL i ledelse fra AVT/Havard Business School i Boston, USA.

Foruden ansættelsen hos Trier Industries har han arbejdet som salgs- og marketingdirektør hos servicevirksomheden Compass Group og som direktør hos Johnson Controls GWS, hvilket blandt andet har sikret ham solid erfaring inden for Facility Management.

- Den viden vil jeg forsøge at bringe i spil hos El:Con, hvor vi har de relevante kompetencer til at byde ind på specifikke services, drift og vedligehold af bygninger, siger Tim Pindstofte, som også satser på at udnytte sit lokalkendskab:

- Upåagtet at jeg har boet og arbejdet rundt omkring i verden i mange år, har jeg altid haft en tilknytning til Holstebro og lokalområdet, hvor familien kommer fra, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188