FSC-certificeret byggeri: Kan byggebranchen knække nødden?
Lund & Staun blev FSC-certificeret i januar. Salgsdirektør fortæller her om de foreløbige erfaringer.
Henrik Staun er salgsdirektør og medejer i Lund & Staun. (Foto: Lund & Staun)
Mærket sidder i dag på mælkekartoner, printerpapir, havemøbler og fuglehuse for bare at nævne nogle få eksempler. Men hvorfor ikke på tilbygninger, terrasser og udestuer?
Dette er en udfordring, som kræver en fælles indsats i byggebranchen.
FSC ses overalt
I begyndelsen af 2016 modtog vi hos Lund & Staun vores FSC-certificering. Hvis man som entreprenør og tømrerfirma gerne vil vise samfundsansvar, er der mange gode måder at gøre det på – men at støtte op om træ fra ansvarlig skovdrift er jo nærliggende.
Noget lignende har de formentlig tænkt i en anden branche, som også baserer sig på træ som råmateriale. Når man kommer hjem fra supermarkedet og pakker sine varer ud på køkkenbordet, ses FSC-mærket overalt: Mælk, juice, tændstikker og mange andre dagligdagsting har emballage med træfibre fra ansvarlig skovdrift.
Og imens vi forberedte vores egen FSC-certificering, var vi glade for at erfare, at meget af det træ, der ligger på hylden i trælasterne, rent faktisk også er FSC-certificeret.
Taglægter – et specialprodukt…?
Mange leverandører i byggebranchen har allerede gjort en prisværdig indsats for at sikre FSC-træ i sortimentet. Men hvor fx emballageproducenterne gør det bæredygtige synligt for kunden – hele vejen til køkkenbordet – bliver det pludseligt kompliceret for os i byggebranchen. Nogle gange er det som om, FSC-produkterne er hemmelige.
FSC giver kunderne sikkerhed for, at træet kommer fra ansvarlig skovdrift, fordi systemet bevarer træets sporbarhed i hele kæden fra den ansvarligt drevne skov til savværk, importør og leverandør samt videre til kunden. Men af en eller anden grund er det som om, vi i byggebranchen fortsat betragter FSC som et specialprodukt.
Ofte oplever vi, at de taglægter, som ligger på hylden, ikke kan sælges som FSC. Jo, træet kommer fra FSC-skove, men hvis man ønsker dokumentationen, skal nye lægter inklusiv dokumentation bestilles hjem – med længere ventetid og mere arbejde for alle. De almindelige trævarer bliver specialprodukter, som kræver stor opmærksomhed, og alt for ofte betyder det, at det bliver ved tanken, så vi ikke kan vise kunden, at vi bruger bæredygtigt træ. Den mulighed forspilder emballagebranchen i hvert fald ikke.
Usynligt træ som stopklods
Før vi modtog vores FSC-certifikat, skænkede vi det snart sagt aldrig en tanke – men mange byggematerialer – fx gips og eternit – indeholder en vis mængde ”usynligt” træ, som ikke er FSC-certificeret. Og hvis vi eksempelvis skal bygge en FSC-certificeret udestue, skal alt træet være dokumenteret bæredygtigt – også det, som ingen kan se.
Man kunne selvfølgelig ændre FSC-systemet, så der indføres undtagelser og bagatelgrænser. Men hos Lund & Staun er vores holdning, at hvis en mærkningsordning skal have værdi, må den ikke udvandes. Fodnoter og undtagelser forvirrer, og værdien smuldrer.
Der findes naturligvis FSC-certificerede træbaserede materialer til fx lofter og isolering. Men status er desværre, at det næsten er umuligt at bygge FSC-certificerede udestuer, domiciler og tilbygninger.
Kan byggebranchen knække nødden i fællesskab?
FSC er som økologiske gulerødder – det bliver mere og mere vigtigt for kunderne.
Så spørgsmålet, vi skal stille os selv i byggebranchen, er, om vi ikke med en fælles indsats kan realisere mere FSC-certificeret byggeri? Og mon ikke, der ligger en værdi i at synliggøre det overfor kunderne?
Måske skal procedurer strammes op og træet findes andre steder, eller vi skal vælge andre produkter, end vi plejer.
Vi skal nok alle sammen ændre lidt her og der. Men vi er så snublende tæt på – vi kan kække nødden, hvis vi vil.
