23948sdkhjf

AAB jagter DGNB Guld i Aarhus

Når boligforeningen AAB i Aarhus i efteråret 2017 indvier 38 nye almene familieboliger i Hjortshøj, nord for Aarhus, er der tale om et projekt med et særligt skarpt fokus på områder som indeklima, lavt energiforbrug og lav miljøbelastning i materialer og drift.

Med Bascon som strategisk bygherrerådgiver er AAB nemlig gået målrettet efter at opnå DGNB Guld-certificering på byggeriet, der er døbt Æblelunden.. Ifølge AAB vil det gøre projektet til medlem af en ganske eksklusiv klub. Således har blot fem boligbyggerier i Danmark til dato opnået Guld-certificering.

I de nye huse er der også fokus på commisioning, som er et af de nye buzzwords i byggeriet. Det handler om god økonomi og samspil mellem de mange installationer, som moderne huse får flere og flere af.

- Alle disse komplicerede installationer skal spille perfekt sammen for at sikre optimal drift og minimalt energiforbrug. Commisioning sikrer, at varme, el, lys og ventilation spiller sammen på optimal vis i forhold til klimaet – både indendørs og generelt. Comissioning er stadig forholdsvis nyt, ligesom DGNB-standarden, men det er fremtiden at kunne tænke disse begreber ind i byggeriet allerede nu, skriver AAB Aarhus i en pressemeddelelse.

De nye boliger i Æblelunden vil være familiehuse i to etager. Elforsyningen er suppleret med solceller, og der foretages opvarmning af boliger og forvamning af brugsvand ved hjælp af varmepumpe.

Boligerne opføres i en nedlagt æbleplantage, som i forvejen rummer 46 boliger. Æblelunden er samtidig en del af en pakke på i alt 1.600 nye almene familieboliger til aarhusianerne, der skal opføres inden for de næste fire år.

Første spadestik blev taget af Aarhus Kommunes rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, i august, og det er Torntoft & Mortensen, der opfører boligerne i totalentreprise. Ginnerup Arkitekter har tegnet projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078