23948sdkhjf

Jobvæksten fortsætter i installationsbranchen

Danmarks Statistik har fredag morgen offentliggjort nye beskæftigelsestal, og tendensen er klar:

Beskæftigelsen vokser videre og er nu er steget med knap 120.000 personer siden foråret 2013.

I alt 6.000 flere er blevet lønmodtagere fra juli til august. Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, der trækker jobvæksten, og hos Tekniq glæder man sig over, at dette også gælder installationsbranchen.

Således er beskæftigelsen blandt landets installatørvirksomheder steget med 4,7 procent i de første tre kvartaler af 2016 til et årsgennemsnit på indtil videre 44.150 ansatte.

- Installationsbranchen afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Det er meget positivt, at vi trods Brexit, amerikansk valg, danske valgtrommer og andre økonomiske usikkerheder fortsat har et sundt arbejdsmarked, siger økonomisk konsulent Rasmus Larsen i en pressemeddelelse.

Risikoen er flaskehalse
El- og vvs-installatørerne har allerede i dag en meget lav arbejdsløshed, og den positive udvikling i beskæftigelsen kan derfor også få en slagside.

- Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er i stigende grad en udfordring for installationsvirksomhederne. Der er en svagt øget risiko for flaskehalse, vurderer Rasmus Larsen.

Han peger på, at en undersøgelse blandt Tekniqs medlemmer i foråret 2016 viste, at det for 54 procent af el- og vvs-virksomhederne er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft. Virksomhederne forventer, at tendensen vil blive forstærket de næste to år.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125