23948sdkhjf

Geopartner åbner et rådgiverkontor

Målet er at bistå projekt- og ejendomsudviklere i hovedstadens byudvikling.
Byggeriet buldrer afsted i København, og det får nu Geopartner til at åbne landinspektørbranchens første rådgiverkontor.

Det nye kontor, centralt beliggende på Frederiksberg, skal være et kreativt rådgivermiljø med fokus på rådgivning til by- og ejendomsudviklere.

- Vi vil være den rådgiver, der har de bedste løsninger til de udfordringer, en moderne storby står over for. Frederiksberg er den ideelle placering lige i hjertet af den byudvikling, hovedstadsområdet gennemgår, siger administrerende direktør Henrik Ibsen.

Rådgiverkontoret på Frederiksberg vil i dagligdagen trække på den faglige bredde fra Geopartners øvrige kontorer landet over – og primært de to nærliggende kontorer i Lyngby og på Rentemestervej i København NV.

Kontoret vil tilbyde specialiseret viden inden for projekt- og ejendomsudvikling, ejendomsjuridisk rådgivning, rettighedserhvervelse, klimatilpasning og bæredygtig by- og lokalplanlægning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109