23948sdkhjf

Brødrene Kier har vokseværk på hovedlageret

VVS- og stålgrossisten har travlt på sit nye hovedlager for VA-produkter i Horsens og har netop ansat tre nye salgsmedarbejdere
I april i år åbnede VVS- og stålgrossisten Brødrene Kier sit nye hovedlager for VA-produkter på havnen i Horsens. To måneder tidligere blev det nye forretningsområde med rør og fittings til kloakløsninger lanceret. Siden er antallet af medarbejdere gået fra to til fem.

- Det går godt. Derfor har vi været nødt til at udvide med tre dygtige salgsorienterede medarbejdere, som alle har masser af erfaring inden for vores produktområde, siger Torben Commerou, salgschef i Jylland.

Udvidelsen har betydet, at VA-hovedlageret har fået ny kontorpavillon på 110 kvadratmeter.

- Vores filosofi er, at vi skal have det hele på lager. Kunderne må ikke gå forgæves, og så følger vi ordrerne til dørs. Vi gør det lidt på den gammeldags måde, det kan vores kunder godt lide, tilføjer han.

Drevet af pionerånd
Halvdelen af den 8000 kvadratmeter store grund blev belagt med fliser ved indvielsen. Nu er resten af arealet også blevet flisebelagt. Herfra bliver små og store rør kørt ud til kunderne, hvoraf hovedparten er jyske entreprenører.

- Vi er en lille organisation, som er præget af den her fantastiske pionerånd, der skal til for at bygge en ny grossistforretning op fra bunden. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs og kan se, det virker. Vi vokser i et pænt tempo, forklarer Torben Commerou.

Forretningsområdet med VA blev en realitet for Brødrene Kier i forbindelse med opkøbet af den sjællandske grossist Jacobsen & Keldt A/S sidste år. Et af Jacobsen & Keldts vigtigste område var netop VA. Brødrene Kier har hovedkontor i Hasselager ved Aarhus og afdelinger i Skanderborg, Horsens (to steder), Odense og Ringsted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141