23948sdkhjf

Familiefirma dropper typehuse og går i plus

Skare ApS har vendt sidste års underskud på 34 mio. kr. til et overskud på 7 mio. kr. Det viser den nye årsrapport fra selskabet, der fungerer som moderselskab for otte datterselskaber – herunder Selskabet af 21.3.2003 A/S, der tidligere var kendt som Skare Byg.

Det er godt et år siden, Gert Skare vendte tilbage til direktørstolen i Skare Byg og meddelte, at selskabet indstiller produktionen og salget af helårshuse til private kunder. Fokus skulle i stedet rettes ind på salg af fritidshuse samt udlejning af ejendomme og udstykning af byggegrunde.

- Vi måtte selv tage roret for et års tid siden, og nu har vi atter næsen nede i sporet, så butikken er, hvor den skal være: vi sælger fritidshuse og vi tjener penge på det. Jeg tror, hele familien Skare synes, vi er der, hvor vi skal være nu, siger Gert Skare i dag til Building Supply.

Fejlslagent fokusskifte

Skare Byg blev grundlagt i 1970. Først i 2009 begyndte firmaet at bygge helårshuse med privatpersoner som kunder. Satsningen kulminerede i december 2014 med ansættelsen af en ny direktør, som skulle fordoble omsætningen oven på en periode, hvor virksomheden både havde åbnet en ny produktionslinje og sponseret et nybygget rækkehus til TV 2-programmet, Nybyggerne.

Det strategiske fokusskifte slog fejl, og i dag beskæftiger Skare Byg henved en fjerdedel af de medarbejdere, som koncernen fra Kolding havde under vingerne for et par år siden.

Læs hele historien om Skare-koncernens vej tilbage til udgangspunktet her:

Skare vender tilbage til rødderne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141